Kærligheden gror som græs. Videre ud end kernefamiliens glatte stammer skyder dens tynde rodnet i alle retninger. Kærligheden er en ustoppelig mangfoldighed. En knoldet, strittende, ubrydelig livskraft. Åndedræt for åndedræt, år efter år overgror kærligheden en endeløs række af relationelle landskaber. Kærligheden er vild, utrættelig. Når først stiklingerne får fat, bliver alle skel levende. Gradvist glider verden ud i gyldne bølgebevægelser.

Kærligheden virker ved sin egen blide kraft. Den er ikke en handling. Kærlighed er det, der sker når vi opgiver præferencernes møje. Når vi lægger plæneklipper og pincet og mærker bruset gennem millioner af fjerlette aks. Når vi opgiver ævred, når vi mister mælet, så hører vi kærlighedens blide baggrundsstøj. Den bøjer vores hoved, lægger os ned, begraver os under isen, får os helt i frø, bryder igennem os, pudrer os tykke af sne og blomster. At blive kærtegnet af brisen og tage haglene som de kommer er kærlighed.

Bange for smerten gribes vi konstant af trangen til at klamre og kultivere. På de dage ender vi ofte med sammenbidte tænder og armene lige ned langs siden mens næverne knuger en lille håndfuld døde strå. Alt hvad vi ville var at favne den dugvåde eng, at blive et med det bløde og det levende. På de dage føler vi os adskilte. Vi mærker ikke rodnettets vidstrakte åndedræt. Vi tror vi skal gøre os fortjent til at vokse sammen med verden. Vi hiver i græsset.

Hvordan bliver man et med kærligheden? Vi søger, griber, stræber, raser. Vi tænker så det knager og overdøver den uophørlige spiren under vores fødder. Vi ænser ikke den strittende livskraft der konstant bryder igennem selvets anløbne omrids. Vi mærker ikke at kærlighedens tynde rodnet allerede er lungernes fine forgreninger, kapillærernes pulseren, hårets orkan, knoglernes porøse spindelvæv, tårekanalernes friløb.

Mærk. Under huden bøjer nervetrådene sig som sitarstrenge i vinden. De nynner uophørligt sansningens sang: Jeg er kærlighed. Jeg kan ikke rives op med rode. Jeg er for stor, for distribueret, for vidstrakt, for mangfoldig. Jeg er kærligheden. Du kan ikke miste mig, du kan ikke få mig. Du kan ikke blive et med mig. Du er mig.