Fascia er små et elastisk væv der som små gennemsigtige “poser” forbinder kroppens dele til en sammenhængende helhed. I yoga går vi ofte til fascia/bindevæv gennem statiske ’stræk’ i passive stillinger (som det kendes fra f.eks i yin yoga).

En anden vej er at arbejde dybt med bindevævet gennem langsomme, subtile bevægelser. Du bliver guidet igennem en meditativ praksis, som opbygger en blød styrke a la den, vi kender fra små babyer. Vi undersøger muligheden for at udvide dit bevægelsesrepertoire fra de klassiske yogastillinger til en åben, kontinuerlig bevægelse. Vi veksler mellem strukturerede bevægelser, der forløser unødvendige spændinger og langsomme ‘åbne flows’, som inviterer dig til at gå på opdagelse i din egen indre erfaring af kroppen.

Workshoppen kobler hatha yoga med elementer fra bevægelsessystemet Fascial Flow. Den er især god for dig der har brug for næring og ro efter en stresset periode eller dig der gerne vil finde nye måder at bevæge dig på i din yogapraksis.

Underviser: Birgitte Gorm Hansen
Dato:  D. 30. oktober
Tidspunkt: Kl. 10.00-13.00
Pris: 300 kr. inkl. te og snacks
Spørgsmål: kontakt@yogavesterbro.dk

BOOK HER