Dynamic Yoga is visiting the yoga festival in Århus: Yoga Days 2013 with a Master class on moving meditation. learn more about yoga days 2013 athttp://yogadays2013.wordpress.com/program/

all classes in the festival are non profit and free of charge. donations for the festival are welcome but not required t participate

Feel-good-yoga

I yoga tales der meget om ”bliss” eller ”fryd” (Ānanda). Men mange af os kommer til yoga og oplever at vi skal bide tænderne hårdt sammen for at komme igennem en moderne flow-baseret yogaklasse. Er man et helt almindeligt moderne menneske kan mange yogastillinger føles som fysiske umuligheder og Ānanda lyder lidt som en by i Rusland.

”Bliss” er imidlertid ikke en præmie du får hvis du gennemfører en yoga-boot-camp. Ānanda er en grundtilstand  i mennesket, en tilstand du er født med og som yoga tilbyder dig at genopdage.

På denne klasse får du en introduktion til hvordan Dynamic Yoga arbejder med kroppens naturlige intelligens, sådan at du kan få en aktiv fysisk yogapraksis der føles godt. En praksis hvor du undersøger muligheden for at finde fryden ved, simpelthen at være i live.

Den første halvdel af klassen er baseret på serien månehilsen (chandra namaskar), et aktivt og meditativt flow af yogastillinger der vækker sensitiviteten og kommer hele kroppen igennem. Den sidste del af klassen er et mere blidt flow af liggende og omvendte stillinger. Vi slutter med afspænding og en kort, siddende meditation.

Workshoppen er for alle. Fra nybegyndere til de mest avancerede. Tag en varm trøje og et tæppe med til den sidste del af klassen så du ikke bliver kold.