Denne workshop er den første ud tre som introducerer dynamikken bag de fysiske stillinger i yoga (asana). Vi lægger ud med de basale principper for aktiveringen af hænder og arme. Vi arbejder med en særlig sekvens af enkle og let tilgængelige yogastilllinger (vinyasasukshmasya) som vækker muskulaturen i overkroppen, mobiliserer skulderleddet øger din sensitivitet. Dette giver et godt fundament for at praktisere yoga uden skader eller smerte, især i de stillinger hvor hånden bærer vægt og der er brug for at hænder, arme og ryg arbejder sammen som en et hele. Klassen afsluttes med en lang afspænding og siddende meditation.

Om eftermiddagen forklares principperne bag morgenklassen gennem et par praktiske eksperimenter på yogamåtten. Dagen slutter med en  blid, flydende yogapraksis som åbner og løsner skuldre og  nakke.

Efter workshoppen modtager du en billedfil med vinyasasukshmasya-serien så du kan praktisere den derhjemme på egen hånd

Denne “workshop trilogi” løber over tre lørdage og introducerer de 7 universelle aktioner der ligger bag enhver yogastilling. Nybegyndere vil få en god start og erfarne yogier vil finde teknikker til at tage deres praksis et skridt videre. Hver workshop er baseret på en særlig komponeret serie af let tilgængelige yogastillinger som du efterfølgende kan arbejde videre med derhjemme.  De tre lørdage kan bookes individuelt eller billigere hvis du tager trilogien som et samlet kursus.

Pris: 500 kr per workshop dag (der gives rabat hvis du booker alle tre workshops med brug af Yogacentralens klippekort)

online booking:http://yoganet.halbooking.dk?hold=2528