Workshoppen undervises i to dele. Formiddagen fokuserer på simple teknikker der gør dine bagoverbøjninger sikre og sensitive så du kan åbne hjertet og øge bevægeligheden i rygsøjlen uden at din lænd skal betale prisen. Eftermiddagen omsætter teknikkerne til praksis gennem et blidt men dybtgående vinyasa flow hvor vi gradvist bevæger os dybere ind i bagoverbøjningerne. Du vil blive guidet til at bevæge dig langsomt og opmærksomt så der er tid til at opleve stillingernes effekt på kroppen og sindet og finde alternativer til dem der har nået deres grænse. Workshoppen slutter med en lang afspænding og en guidet meditation. Workshoppen er åben for alle , fra nybegyndere til de mest avancerede. Der serveres smoothie og mandler i pausen.

Tid: 22 januar, kl 10.00-16.30

Pris: 600 kr.

Booking: send en mail til Nordisk Yoga på info@nordiskyoga.dk