Yogafilosofi er fuld af dybe erkendelser fra gamle mestre. Men hvis vi skal tro dem, bærer du allerede disse erkendelser i dig selv. Yogafilosofi er derfor ikke blot et studie af andres tanker og ideer, men også en praksis og en undersøgelse af din egen dybeste natur.

På denne workshop bruger vi Big Mind processen til at lære os selv bedre at kende. Birgitte faciliterer gruppen i en dialog med forskellige aspekter af af selvet, det du kender som “mig”. Disse aspekter rummer ofte dyb visdom og kærlighed, men i deres undertrykte tilstand kan de spænde ben for os og gøre tingene mere komplicerede end de behøver at være.  Ved at give dine skjulte ressourcer kærlig opmærksomhed åbner du for en erkendelse af den visdom, du allerede bærer i dig.

Du behøver ikke have kendskab til yogafilosofi for at være med, faktisk er det en fordel hvis du lader teorien blive derhjemme og i stedet kaster dig ud i at undersøge hvad yoga er for dig.

Om Big Mind:
Processen er opfundet og udviklet af den amerikanske zenmester Genpo Roshi og kombinerer østlig visdomstraditioner med redskaber fra vestlig psykologi. Hvor traditionelle praksisser fra asien giver os et glimt af, hvordan livet ser ud fra et mere omfattende perspektiv end vores eget selv, kan psykoterapien bringe os i kontakt med vores indre uopdagede ressourcer. Resultatet er en metode til selvindsigt der på een gang er nænsom, dybtgående og let at bruge i hverdagen.  Big Mind bruges i dag i mange forskellige sammenhænge, fra organisationsudvikling og coaching til terapi og spirituel praksis. Det foregår som en gruppebaseret dialog mellem Birgitte og deltagerne, hvor vi deler indsigter og erfaringer. En Big Mind process tilbyder dig nye perspektiver på dig selv og dit liv og sandsynligvis også en aha-oplevelse eller to. Spontane meditationer kan forekomme undervejs hvis gruppen er åben for det. Birgitte er uddannet psykolog og yogalærer og en af de få danskere der har gennemgået grunduddannelsen i Big Mind facilitering hos Genpo Roshi.

Underviser: Birgitte Gorm Hansen
Dato:  D. 14. oktober
Tidspunkt: Kl. 18.30-20.30
Pris: 150 kr. inkl. te og snacks
Spørgsmål: kontakt@yogavesterbro.dk

BOOK HER