To mini-workshops som du kan boke individuelt eller som et heldagskursus. De to workshops fokuserer henholdvis på styrke og forløsning i kernen af kroppen.

10.00-13.00: “Dyb styrke: Giv din praksis rygrad”

En lang yogaklasse med masser af flow og fokus på kernen af kroppen. Vi arbejde med at vække muskulaturen omkring rygsøjlen og finde den dybe styrke som holder dig rank og stærk livet igennem og sikrer et sundt flow op igennem ryggen. En flydende serie af stående, liggende og siddende stillinger inviterer dig til at finde rygraden i din praksis uden anstrengelse og kamp. Klassen slutter med en lang afspænding.

14.00-17.00: ”Dyb forløsning –Den bløde kerne”

Kernen af kroppen er det sted hvor vi ofte holder dybe spændinger der påvirker vores fordøjelse, åndedræt, stofskifte og sindsstemning. At give slip på spændinger i kroppens dybe kerne er derfor både nærende, udrensende og forløsende. Vi skruer helt ned for tempoet og holder hver yogastilling i længere tid så du får tid til at give slip på unødvendige spændinger. Klassen lander blødt i en lang afspænding og en siddende meditation.

Pris: 300 kroner for hver mini-workshop

Booking  morgenklasse  her

Booking eftermiddagsklasse her

Informaiton om workshoppen: info@nordiskyoga.dk

workshoppen arrangeres af Nordisk Yoga i Odense http://nordiskyoga.dk