Bindevævet er på mange måder blevet “det nye sort” i yogaverdenen. Men hvad er det egentlig og hvordan arbejder man med bindevævet? Jeanne Jensen er en af Danmarks pionerer på området og giver i foråret en introduktion til bevægelsessystemet Fascial Flow.

Gennem to introduktionsklasser guider Jeanne dig igennem subtile bevægelser der genopbygger elasticiteten i bindevævet så du kan mærke effekten i din egen krop. Du får en grundig introduktion til en måde at arbejde med kroppen på  som over tid kan ændre dit bindevæv til at være mere plastisk ,spændstigt og modstandsdygtigt. Gennem strukturerede øvelser, frie flows og subtile bevægelser kan du gradvist give slip på gamle spændinger og få adgang til nye ressourcer, psykisk som fysisk. Undervisningen er mere oplevelsesorienteret end teoretisk men vil også involvere lidt snak om bindevævet.

JEANNE JENSEN har i over 25 år arbejdet med og undervist i bindevæv og væskernes betydning for kroppens og psykens balance og velvære. Hun er uddannet i behandlings- og bevægelsessystemerne Rolfing og Continuum Movement. I Fascial Flow har hun udviklet en genuin kombination af disse systemer, hvor fokus er på kroppens evne til at hele og regenerere sig selv, gennem kobling af bevægelse og bevidsthed i et sanseligt og opbyggende bevægelsessystem.

En super spændende event for kropsnørder der gerne vil lære mere.

Datoer: 25. april og 9. maj klokken 17.30-20.30  (De to workshops kan kun bookes samlet da de udgør et samlet kursus)

Pris: 900 kr.

Tilmelding: betal via mobile pay på 28892450 eller via kontooverførsel. Skriv til info@dynamicyoga.dk

 

 

 

 

 

 

 

Tagged with: