Vi ser ofte på yogaens fysiske praksis og meditation som to forskellige teknikker. Den ene virker umiddelbart kraftfuld og kropslig mens den anden synes stille og mental. Men begge praksisser kommer fra samme sted og rummer samme invitation: At blive et med det der sker i dit liv her og nu.

På dette sæsonkursus dykker vi dybere ned i dynamisk yoga og meditation for at opdage enheden bag vores dagligdags oplevelse af krop og bevidsthed som to adskilte størrelser. Vi går til meditation som en konkret og fysisk praksis (somatic meditation) og vi bruger et dynamisk flow af yogastillinger som en invitation til at genfinde den meditative tilstand du blev født med.

Alle der er interesseret i yoga og meditation er velkomne på dette kursus. Du vil uge for uge blive guidet dybere i din praksis uden kamp, pres eller smerte. Vi starter i slutningen af januar med en blid praksis som bliver mere kraftfuld som lyset vender tilbage og foråret bliver til sommer.Der er åbent for tilgang af nye elever indtil den 1/3, derefter lukkes gruppen sådan at vi komme mere i dybden med teknikker som ikke undervises på åbne klasser i Dynamic Yoga. Hvis du vil hoppe med på kurset efter 1/3 skal du have været på minimum 6 åbne klasser i dynamic yoga med Birgitte før du kan deltage.

Klasen starter kl 8.00 med siddende meditation. Birgitte vil være til stede i starten til at hjælpe dig i gang med at meditere og introducerer i løbet af kurset nye elementer du kan inkludere i din morgenpraksis. Fra kl 8.30 glider vi fra siddende meditation til bevægelsesmeditation gennem et blidt flow af enkle yogastillinger som giver dig mere kropsbevidsthed, styrker og mobiliserer muskler og led og inviterer  dig til ro og nærvær . Hver klasse slutter med en guidet afspænding.

Datoer for undervisning: 31/1, 7/2, 14/2, 21/2, 7/3, 4/4, 11/4, 25/4, 2/5, 5/5, 9/5, 12/6, 13/6, 20/6, 27/6

(NB: ingen undervisning den 28/2, 14/3, 21/3, 28/3, 18/4, 16/5, 23/5, 30/5, 6/6)

Pris 1800kr.  (Kurset kan evt. betales over to rater hhv. den 31/1 og den 1/3)

Tilmelding: info@dynamicyoga.dk