En hel fundamental del af yoga er at lytte til kroppen. På samme måde som du ville lytte til en god ven der fortæller dig om sin dag kan yoga foregå som en respektfuld og åben samtale. Når vi arbejder med sensitivitet og det at mærke efter hos sig selv falder præstationstrangen, projekterne og dommene væk og vi står ansigt til ansigt med den intimitet vi så ofte længes efter og søger uden for os selv.

Workshoppen består af fire klasser der progressivt lærer dig at handle på det du selv kan mærke i form af fysiske sansefornemmelser. Vi arbejder med blide flows men også med restorative stillinger og meget subtile bevægelser der går på bindevæv og nervesystem. Ud over en øget kropsfornemmelse får du bevæget dig godt igennem og får et par tips til hvordan du kan få nervesystemet i ro når du har brug for hvile og afstresning. Hver klasse bygger ovenpå den næste så vi integrerer det vi tidligere har lært. Hver klasse er tre timer lang og indeholder fysiske stillnger, en lang afspænding samt eventuelt meditation eller dialog.

Lørdag 10.00-13.00 samt 14.00-17.00

Søndag 10.00-13.00

Workshoppen er åben for alle.

Søndag 14.30-17.00: Workshop for yogalærere

At undervise i sensitivitet

Det er en stor udfordring for yogalæreren at undervise eleven i at mærke efter sin egen krop i stedet for blot at følge dig. Dette giver plads til at du kan tale ud fra din egen levede erfaring men kræver også en del af din mundtlige instruktion. Vi bruger tre timer på at finpudse dine instruktioner sådan at du bliver bedre til at skelne mellem ”action” og ”impact”. Action er det som eleven ”gør” i stillingen mens impact er det som eleven kan mærke i respons til handlingen. Du får masser af mulighed for at instruere dine kolleger og afklare dit ordvalg og din egen forståelse af kroppens potentiale for sensitivitet.

Yogalærerworkshoppen bygger oven workshoppen “sensitivitet” som kører fra lørdag til søndag morgen. Den kræver således deltagelse i hele weekenden da klasserne inden ligger til grund for det vi laver på yogalærerworkshoppen.

priser:

Lørdag og Søndag workshop: 1300 kr. (early bird inden 31. oktober: 1150)

Yogalærerworkshop: 450 kr. (early bird inden 31. oktober: 400)

The Yoga Collective er ved at lave en aftale med en kok, sådan at du kan bestille frokost (vegetar/glutenfri/laktosefri) til ca 150 kr pr person (begge dage)

Booking:  skriv til Nadia Lunn <nadialunn@gmail.com> eller book online på The Yoga Collectives hjemmeside