Yoga er for alle. Du behøver ikke stille dig på skuldrene af dem som er klogere, stærkere eller mere erfarne end dig for at gå dybt i din praksis. Denne workshop er en chance for at finde dine indre kilde til næring og ro så du ikke behøver søge den udenfor dig selv. Et godt sted at starte er at på dine egne skuldre. Birgitte guider dig igennem et blidt og nærende flow af yogastillinger der vækker kroppens medfødte intelligens og lærer dig at handle på det du kan mærke. Du får mulighed for sikkert og blidt at udforske en række omvendte stillinger på skuldrene som har nogle mærkbare effekter på din krop, dit nervesystem og din sindstilstand.

9.00-12.00: Fundament og Forløsning

Formiddagen består af et blidt flow af yogastillinger der styrker din evne til at mærke kroppen og forbereder dig  til omvendte stillinger på skuldrene. Serien inviterer dig til at forløse unødvendige spændinger i ansigt, kæbe, hals, skuldre, nakke og torso. Gennem blide  bagoverbøjninger samt liggende og siddende stillinger lærer du nogle enkle principper for at aktivere kroppen sådan at du sikkert og effektivt kan integrere og åbne skuldrene . Klassen lægger fundamentet for de omvendte stillinger på skuldrene og slutter med afspænding.

13.00-16.30: Stå på egne skuldre…

Eftermiddagen starter med en afklarende dialog om morgenens teknikker og en kort præsentation af skulderstand og et par af dens mange variationer. Derefter følger et langsomt og nærende flow der trin for trin guider dig op på skuldrene og udforsker nye variationer. Vi begynder med let tilgængelige grundstillinger og bevæger os gradvist over i foroverbøjninger, bagoverbøjninger og rotationer på skuldrene. Efterhånden som vi går frem vil de elever der har nået deres grænse blive tilbudt restorative hvilestillinger hvor kroppen er understøttet af tæpper og puder. Klassen slutter med en lang afspænding og en siddende meditation.

Workshoppen er for alle, fra nybegyndere til de mest avancerede. Dog er klassen lørdag eftermiddag ikke egnet for dig der har diskosprolaps i nakken, piskesmældsskade eller lider under alvorlige skulderskader. Skriv til info@dynamicyoga.dk hvis du er i tvivl om hvorvidt du skal tilmelde dig.

Pris: 600 DKR

Tilmelding: info@nordiskyoga.dk