Som børn lærer vi at opfatte og bruge kroppen gennem distinktioner. Vi lærer at skelne mellem aktiv/passiv, smerte/nydelse, højre/venstre, op/ned, indre/ydre og selv/anden for at lære at navigere i verden. På samme måde som at vi overser baggrundsstøjen når vi har travlt med at lytte til en samtale, kan vores fokus på adskilte dele og distinktioner hurtigt få os til et glemme den enhed som er vores dybeste natur. Yogaens fysiske praksis hjælper os til at integrere det vi oplever som adskilt så vi igen kan høre livets blide baggrundsstøj og mærke den totalitet som vores distinktioner opstår fra.

Birgitte underviser en serie af workshops der arbejder med yoga som enhed fra helt konkrete kropslige erfaringer og ikke som en abstrakt filosofisk overbygning. Hver workshop starter et sted i kroppen og viser dig hvordan kroppens tilsyneladende adskilte dele fungerer som et udeleligt hele. Du bliver guidet igennem en lang flow-baseret yogaklasse, en dyb afspænding og en kort siddende meditation. Vi balancerer muskelaktivitet og forløsning og vi arbejder både med bevægelse og stilhed. Hver workshop slutter med en afklarende dialog over en kop the. Hvis du kommer til begge klasser lørdag kan vi bestille vegetarisk frokost til dig for ca. 100 kr.

Du kan booke hver enkelt workshop som en separat event eller kombinere dem som du vil. Du får rabat hvis du booker hele forløbet fra torsdag aften til og med lørdag eftermiddag. Elever der ikke bor i København er velkommen til at blive og overnatte gratis i yogarummet.

Der undervises på engelsk hvis nødvendigt

Torsdag d. 9. Okt. kl. 17.30-20.30 Hænder, arme, skuldre

Fredag d. 10. Okt. Kl. 17.30-20.30: Fødder, ben, bækken

Lørdag d. 11. Okt. Kl. 8.30-11.30: Rygsøjle

Lørdag d. 11 Okt. Kl. 13.30-16.30: Enhed (denne klasse kræver at du har været på mindst én af de andre workshops)

Booking: info@dynamicyoga.dk  (pladserne bookes efter først-til-mølle-princippet og betales over netbank eller mobile pay).

Priser:

En workshop a´3 timer: 400 kr

Hele workshop serien: 1.200 kr.

 

DSC_0077