Start: | March 2, 2017 08:00 |
End: | March 2, 2017 09:30 |
Venue: | Yoga På Vesterbro |
Address: |
Gammel Kongevej 5, Gården th, København V, Denmark |
Når lyset vender tilbage, får vi naturligt trang til at blive mere aktive. Her vil du blive undervist i teknikker til blidt at vække muskulaturen i hele kroppen og udforske nye bevægelser i din yogapraksis. Vi kravler udenfor yogamåttens fire hjørner og bruger væggene og gulvet til at udfordre de lige linjer, der har karakteriseret yogaens fysiske praksis siden 1930érne. Klasserne giver dig en mere organisk tilgang til din yogapraksis, som din legende barnekrop sikkert husker. Vi udforsker nye forbindelser mellem kroppens dele og giver dig mulighed til at arbejde med kompensationer og kropsholdning på en helt anden måde, end vi er vant til fra alignmentbaseret yoga.
Åbent for alle der har prøvet yoga i flow og har lyst til at lære noget nyt.
2. marts, 9. marts, 16. marts, 23. marts, 30. marts, 6. april
Pris: 700 kr.
Underviser: Birgitte Gorm Hansen
Klasserne veksler mellem strukturerede sekvenser, der arbejder med kompensationer i kroppen og meditative flows, hvor kroppen får lov at følge sin egen spontane bevægelse. Typisk vil der på en klasse både være ”stop-og-kig-undervisning” og dybere ”dyk”, hvor du guides helt ind i din egen kropslige væren. Fascial Flow Yoga henter inspiration fra bevægelsessystemet Fascial Flow der bygger på Rolf Movement og Continuum Movement. Du vil også møde elementer fra Yoga Somatics og Dynamic Yoga.