I yoga undervises fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation oftest som selvstændige teknikker. Men deres potentiale udfolder sig først rigtigt når de opleves simultant som et hele. På denne workshop får du mulighed for at undersøge hvordan det at arbejde i et glidende flow kan tage dig længere ind i dig selv og hjælpe dig til at finde roen uanset om du er i kraftfuld bevægelse eller sidder stille. Ved at slippe enhver form for kontrol af åndedrættet og invitere dine bevægelser til at følge vejrtrækningens spontane rytme inviteres sindet til at give slip på vaner, viden og forestillinger og du får lov at gå på opdagelse i den dybe ende af din yogapraksis. Hvis du allerede arbejder dynamisk og er vant til at bevæge dig i takt med åndedrættet (vinyasa) vil denne workshop give dig nogle værktøjer til at arbejde med overgange og til at gå dybere i din praksis og finde meditationen i bevægelsen. Hvis du er ny i dynamisk yoga er dette en god introduktion til at lære at praktisere yoga i flow uden at miste nærværet.

Lørdag 10.00-13.00: Den ydre vinyasa (Dynamisk yogaklasse. Inkluderer pranayama, månehilsen, stående stillinger, enkle armbalancer, omvendte stillinger på skuldrene, afspænding og siddende meditation)

Lørdag 14.00-14.30: åndedræt, krop, tilstand. Om åndedrættets betydning for det at gå dybere i sin yogapraksis (dialog)

Lørdag 14.30-16.30:  Den indre vinyasa (Langsomt flydende yogaklasse. Inkluderer mave og rygliggende stillinger, variationer på skuldrene, afspænding og siddende meditation)

Søndag 10.00-13.00: Hinsides indre og ydre: Yoga som enhed (lang dynamisk yogaklasse)

Søndag 13.00-13.30 dialog, spørgsmål og afrunding.

Pris: 900 kr.

Booking: info@nordiskyoga.dk