På denne workshop lærer du at mærke kroppen og lade yogastillingerne folde sig ud derfra. Flowet foregår i langsomme bølger, der forløser og regulerer bindevævet (fascia) og inviterer til balance i nervesystemet. Vi starter i kendt yoga-farvand med at kombinere enkle yogastillinger, hvor du flyder på åndedrættet mellem to eller flere yogastillinger (ullola). Den skærpede sensitivitet tager vi med os på de næste klasser hvor vi slipper tøjlerne og udforske kroppens evne til at følge sin egen organiske bevægelse i åbne flows. En yogapraksis ”uden snor” kan støtte dig i din selvpraksis, sådan at den bliver mere kreativ, sensitiv og baseret på din krops egne behov snarere end på at komme igennem en obligatorisk rutine eller passe ind i et kulturelt ideal. Weekenden inviterer dig ind i en meditativ og sanselig yoga praksis, der inviterer dig til at undersøge det din krop kalder på lige nu.

Hver klasse indeholder en flow-baseret yogapraksis en lang afspænding samt en meditation og/eller dialog omkring klassens fokus.

Workshoppen er åben for alle uanset kendskab til yoga. Workshoppen bookes samlet, da vi bygger videre på undervisningen weekenden igennem.
Big Mind arrangementet Søndag eftermiddag kan bookes uden deltagelse i resten af workshoppen.

Lørdag 10-13.00: Lyt til kroppen

Lørdag 14.30-17.00: Bindevævet i flow

Søndag 10.00-13.00: Yoga uden snor

Søndag 14.30-17.00 Big Mind: Yogafilosofi i praksis

Priser:
Early Bird weekend workshop: 1150 kr ( 5 pladser – først til mølle)

Weekend workshop alm: 1300 kr. (13 pladser)

Big Mind Søndag ( for dem der ikke deltager i resten af workshoppen): 150 kr

Big Mind: Yogafilosofi i praksis
Yogafilosofi er fuld af dybe erkendelser fra gamle mestre. Men hvis vi skal tro dem ret bærer du allerede disse erkendelser i dig selv. Yogafilosofi er derfor ikke blot et studie af andres tanker og ideer men også en praksis og en undersøgelse af din egen dybeste natur. På denne introduktionsaften bruger vi Big Mind processen til at lære dig selv bedre at lege med yogafilosofi i praksis. Birgitte faciliterer gruppen i dialog med forskellige aspekter af os selv som ofte rummer dyb visdom og kærlighed men i deres fornægtede eller undertrykte tilstand også kan spænde ben for os i vores hverdagsliv samt i spirituelle praksisser som yoga og meditation. Ved at give dine skyggesider og skjulte ressourcer taletid og kærlig opmærksomhed åbner du for en erkendelse af den visdom du allerede bærer i dig. Spontane meditationspauser kan forekomme undervejs.

Om Big Mind: Processen er oprindelig skabt af den amerikanske zenmester Genpo Roshi som et middel til at gøre zen mere tilgængelig for vesten. Den bruges i dag i mange forskellige sammenhænge, fra organisationsudvikling og coaching til terapi og spirituel praksis. Det foregår som en gruppebaseret dialog mellem facilitatoren og deltagerne. En aften med Big Mind tilbyder dig nye perspektiver på dig selv og dit liv og sandsynligvis også en aha-oplevelse eller to. Birgitte er en ud af kun tre i Danmark der har gennemført de grundlæggende moduler i Big Mind facilitering og er registreret på Genpo Roshis hjemmeside. Hun har studeret intensivt med Genpp Roshi som lærer og mentor i de sidste tre år og går videre med overbygningsuddannelsen i 2016.

Program

Den 12.11.16-13.11.16

Lørdag 10-13.00: Lyt til kroppen

Lørdag 14.30-17.00: Bindevævet i flow

Søndag 10.00-13.00: Yoga uden snor

Søndag 14.30-17.00 Big Mind: Yogafilosofi i praksis

Adresse
Workshoppen afholdes i Aarhus C, men den præcise adresse er endnu ikke på plads. Det bliver tæt på Yoga Collective.

Priser
Early Bird weekend workshop: 1150 kr ( 5 pladser – først til mølle)

Weekend workshop alm: 1300 kr. (13 pladser)

Big Mind Søndag ( for dem der ikke deltager i resten af workshoppen): 150 kr

Booking

Book plads på Workshop

Al booking foregår gennem Greenticket og alle priser er + et gebyr. Gebyret dækker de omkostninger Greenticket har, og er ikke noget Yoga Collective eller underviserne tjener noget på. Når betalingen er gennemførst er pladsen din, og den refunderes hverken helt eller delvist, medmindre workshoppen mod forventning aflyses. Gebyrer refunderes ikke. Du er velkommen til at sælge din plads til anden side, hvis du selv er forhindret i at deltage.