DynamicYoga.dk

Tag: fascia

  • Open Flow Yoga – 50-timers efteruddannelse for yogalærere (København) (venteliste)

    Open Flow Yoga – 50-timers efteruddannelse for yogalærere (København) (venteliste)

    Der er netop oprettet venteliste på dette kursus. Skriv til birgitte hvis du vil på. Eller tjek datoerne for 2020 her

    Open Flow Yoga er en meditativ, dynamisk og sansebaseret yogaform der inviterer dig til at tænke ud af boksen, når du underviser i de fysiske stillinger. Ved at introducere ikke-lineære flows og sansebaseret instruktion i din undervisning hjælper du eleven med at bygge bro mellem bevægelse og meditation. Open Flow Yoga er en træning i at mærke efter og lade den fysiske praksis komme indefra den enkelte elevs unikke krop. En uddannelse for dig der allerede er yogalærer og gerne vil give dine klasser et funktionelt, undersøgende og meditativt element. Du får ny inspiration fra tre tendenser der lige nu bryder frem i det internationale yogamiljø.

    • Ny viden – nye bevægelser: Fascia, tensegritet og den nye yogakrop. Ny anatomisk viden om fascia og funktionel bevægelse har i de sidste 5 år udfordret det geometrisk definerede alignment-paradigme som har præget yogaens fysiske praksis fra 1930érne og frem. Dette ændrer lige nu på vores billede af yogakroppen og hvordan den bevæger sig. På uddannelsen tager vi fat i ny viden om bindevæv og bevægelse og hvilken betydning den får i moderne fysisk yogapraksis. Du lærer tre nye typer af bevægelse som kan supplere din eksisterende undervisning og give den et mere legende, intuitivt og fascia-orienteret element. Vi arbejder med at finpudse din verbale instruktion så forbliver klar og tydelig selv når du underviser mere komplekse og ikke-lineære bevægelser.

     

    • Sansebaseret yoga: At undervise asana indefra. Open Flow Yoga er den første yogalæreruddannelse på Dansk som tilbyder en systematisk metode til sansebaseret instruktion. En stor del af den målgruppe som finder yoga i dag, kommer ikke bare til yoga for at bevæge sig. Det tidligere fokus på styrke, smidighed og avancerede yogastillinger mødes nu også med et ønske om ”noget mere”. Ro, nærvær, kropsbevidsthed, selvomsorg, stressreduktion, krisefærdigheder eller at komme ”ud af hovedet og ned i kroppen” står nu mindst ligeså højt på ønskelisten hos den nye yogaelev som ønsket om at være i bedre fysisk form eller at mestre den perfekte armbalance. Det segment yogalærere i dag arbejder med efterlyser således mere kropsligt nærvær i deres bevægelser. På uddannelsen undersøger vi hvordan du kan tale mere præcist til elevens sansning af kroppen når du underviser. Vi gennemgår historien og anatomien bag sansebaseret yoga og arbejder praktisk med, hvordan du underviser asana ”indefra”. Dette hjælper dig til at fordybe en fri eller legende bevægelse til at give eleven en mere meditativ oplevelse af flow. Du lærer tre lag af verbal instruktion der skærper det sansebaserede og intuitive element på dine klasser og hjælper dine elever til ikke bare at observere hvad der sker i kroppen, men også at handle selvstændigt på det, de mærker.

     

    • Post-lineage yoga og nye former for læring: Yogaverden er begyndt at organisere sig anderledes. Det livslange forhold til en guru eller en hierarkisk opbygget yogaskole (lineage) som indtil sidste generation udgjorde det primære læringsrum for yoga bliver i disse år suppleret ”post lineage yoga” (Wildcroft 2018). Vi ser i dag en stigende tendens til at læring foregår på tværs at fællesskaber hvor yogalærere og elever organiserer sig mere flydende og hierarkierne bliver fladere. Netværket og cirklens model blander sig i dag med den klassiske pyramideopbygning hvor guruen sidder på toppen af hierarkiet. Dette stiller spørgsmålstegn ved den pædagogik vi som yogalærere underviser ud fra, som ofte afspejler den model vi arvede fra tidligere generationer. På uddannelsen får du et hurtigt overblik over den moderne yogahistorie, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen. Vi kigger på faldgruberne i både de gamle og de nye måder at lære på og arbejder praktisk med, hvordan du bruger dem bevidst i din undervisning. Du får teori og træning i en pædagogisk tilgang som sætter fokus på elevens læring (frem for præstation) og styrker elevens egne ressourcer og selvstændighed. Vi kigger også lidt på, hvordan vi i vores undervisning kan arbejde bevidst med den sociale dynamik i rummet og med kontakten til eleverne.

     

    Undervisningen dækker følgende temaer:

    • Open Flow: Du lærer at praktisere, instruere og sekvensere tre nye bevægelsestyper som kan bruges som et krydderi i din eksisterende undervisning eller udgøre selvstændig praksis. De nye bevægelser du lærer på uddannelsen, inviterer et meditativt, sanseligt og undersøgende element i din undervisning.
    • Sansebaseret instruktion: Du lærer at sekvensere din verbale instruktion så dine elever kan følge med dig trin for trin. Dette gør din instruktion lettere at følge og stiller skarpt elevens sansning af kroppen og evne til at handle på det, de selv mærker.
    • Motorisk læring: Du bliver introduceret for pædagogiske grundprincipper der fremmer læring på din klasser så dine elever får maksimalt udbytte af undervisningen.
    • Fascia: Du får basal viden om den betydning ny viden om bindevævet er ved at få i yogaens fysiske praksis. Hvad – om noget- ved vi egentlig om bindevævet lige nu? Hvad ændrer sig ved den fysiske yogapraksis når vi forstår kroppen som andet og mere end skelet og muskler?
    • Tensegritet: Du får en basal viden om tensegritet (tensional integrity) og den betydning dette begreb er ved at få i yogaens fysiske praksis. Hvad ændrer sig ved vores måde at undervise i yoga på når vi ser kroppen mere som en organisk helhed end som en mekanisk struktur?
    • Nye pædagogikker: Som et bud på en nytænkning af de sociale dynamikker som moderne yoga har arvet fra sidste århundrede, undersøger vi nye undervisningsformer hvor yogalærerens ekspertrolle er nedtonet til fordel for elevernes selvstændige og sociale læring.

    Uddannelsen inkluderer:

    • 50 kontakttimer med Birgitte, hvor der veksles mellem praksis og teori gennem guidede yogaklasser, oplæg, dialog og gruppearbejde. Hjemmeopgaver mellem de to moduler, der hjælper til at sikre høj effekt i din læringsproces.
    • Lydoptagelser af de længere yogaklasser som Birgitte underviser live på uddannelsen.
    • En printet, velskrevet manual, der gennemgår teorien og pædagogikken bag Open Flow Yoga giver dig referencer til videre læsning.
    • Detaljeret inspirationskatalog de 40 bevægelser/teknikker du bliver introduceret for på uddannelsen: Kataloget ligger sidst i den printede manual, hver teknik er vist med fotos og videolinks der demonstrerer bevægelsen samt konkrete forslag til hvordan du kan undervise dem i alle tre lag af din verbale instruktion.

    Læringsmål:

    Når du har deltaget aktivt på hele uddannelsen og lavet alle hjemmeopgaver, skal du kunne:

    • Supplere din eksisterende undervisning med tre nye typer af bevægelse (oscillation, undulation og fluktuation)
    • Identificere tre lag af verbale instruktioner du kan bruge til at instruere ikke-lineær bevægelse trin for trin
    • Sekvensere dine instruktioner så de inviterer en selvstændig læringsproces hos eleven
    • Reflektere over den sociale dynamik, du skaber med den måde, du rammesætter din undervisning på.
    • Kende til basal viden om fascia og tensegritet
    • Kende til sansebaseret yoga og de traditioner der er gået forud
    • Kende til den moderne yogas historie og reflektere over den betydning den får i dit arbejde som yogalærer

    Optagelseskrav, pris og booking

    Optagelseskrav og kursusbevis:
    Kurset henvender sig til dig, der allerede har minimum 100 timers yogalæreruddannelse i bagagen. Det er en fordel hvis du allerede er i gang med at undervise, men ikke et krav. Hvis du har påbegyndt din første yogalæreruddannelse eller har anden uddannelsesbaggrund, du mener kvalificerer til optagelse, så ring eller skriv til Birgitte: mobil: 26169309, email: info@birgittegorm.com

    Der udstedes kursusbevis for deltagelse efter at uddannelsen er afsluttet. Kursusbevis gives kun til deltagere, der har deltaget i minimum 90% af undervisningen og har lavet de tp mindre hjemmeopgaver, der ligger mellem modulerne.

    Pris:
    Uddannelsen koster 8.500 kr.
    Der er mulighed for at betale i to rater inden uddannelsen starter.

    Hvordan: Booking, betaling og betingelser:
    Du er velkommen til at kontakte Birgitte personlige på telefon eller email, inden du tilmelder dig, hvis du vil vide mere om uddannelsen (mobil: 26169309).

    Du tilmelder dig uddannelsen ved at skrive til info@birgittegorm.com hvorefter du får tilsendt en elektronisk faktura. Ved tilmelding skal du i din mail skrive dit fulde navn og adresse, eventuelt cvr nummer og firmanavn samt vedhæfte bevis for din yogalæreruddannelse.

    Du reserverer din plads ved at indbetale et ikke-refunderbart depositum på 3700 kr. Det resterende beløb på 4800 kr. betales senest 1. oktober 2019. Indbetalinger refunderes som udgangspunkt ikke.
    Der tages forbehold for minimum 7 deltagere for gennemførelse af uddannelse.

    Hvornår:
    Modul 1:
    Lørdag d. 1-3. november 2019
    Fredag: 11.00 – 19.00
    Lørdag: 9.00 – 18.00
    Søndag: 9.00 – 17.00

    Modul 2:
    Fredag den 29. november til søndag den 1. december
    Fredag: 11.00 – 19.00
    Lørdag: 9.00 – 18.00
    Søndag: 9.00 – 17.00

    Hvor:
    Birgittes yogalokale på Oscar Pettifords Vej 25, 6. sal. Der er spisekøkken, mulighed for at hente mad i det omkringliggende område samt mulighed for at købe billet for gæsteparkering.

    Underviser Birgitte Gorm Hansen

    Birgitte er kendt for sin høje kvalitet som underviser og sin dybe dedikation til undersøgende, sansende og meditativ yoga. Hun har undervist yogalærere hen over de sidste 10 år og står for en udogmatisk, eksperimentel praksis, hvor elevens egen indre oplevelse af kroppen altid er i centrum. Hendes klasser er legende, sensitive og nydelsesfulde invitationer til at elske den krop, du har i dag.

    Birgitte har undervist ugentlige yogaklasser siden 2001 og gennemført 5 uddannelser indenfor yoga og meditation, siden hun begyndte at praktisere for snart 25 år siden. Hendes fundament som yogalærer kommer fra Dynamic Yoga suppleret med nyere bevægelsesformer som Fascial Flow og Yoga Somatics. Buddhistisk meditation har været den bærende pille i hendes praksis fra teenageårene og lige nu studerer Birgitte på 5. år hos sin zen lærer, Genpo Roshi.

    Ud over yogaen er Birgitte uddannet psykolog (cand. psych.) fra Københavns Universitet, Ph.d. fra CBS og proceskonsulent fra Attractor. Birgitte har forelæst og forsket på flere danske universiteter gennem årene og var et af de første ansigter på Danmarks største online yogaudbyder Yogavivo. Hun har gæstet flere danske yogalæreruddannelser som assistent, gæsteunderviser og censor igennem de sidste 10 år. I dag tilbyder hun efteruddannelser, mentorforløb og psykologisk procesarbejde for undervisere indenfor yoga og meditationsverdenen. Hendes specialer er sansebaseret alignment, nytænkning af yogaens fysiske praksis samt de psykologiske og sociale dynamikker, der opstår omkring rollen som yogalærer. Frem til 2015 fungerede Birgitte som seniorlærer ved Windfire School of Yoga og arbejdede en stor del af tiden i udlandet. I dag bor hun i København med sin familie og arbejder uafhængigt af yogaskole og stilart.

     

  • 50-timers efteruddannelse: Open Flow Yoga

    50-timers efteruddannelse: Open Flow Yoga

    Open Flow Yoga – efteruddannelse for yogalærere med Birgitte Gorm Hansen.

    Open Flow Yoga er en dynamisk, mindful yogaform der inviterer dig til at tænke ud af boksen, når du underviser i de fysiske stillinger. Ved at introducere ikke-lineære og variable flows i din undervisning inviterer en sund mobilitet og en funktionel form for styrke som naturligt kan oversættes til det moderne menneskes hverdag. En uddannelse for dig der allerede er yogalærer og gerne vil giver dine klasser et funktionelt, undersøgende og meditativt element.

    I de fleste flow-baserede yogaformer fungerer solhilsen ofte som klassens ”rygrad”, en dynamisk praksis der skaber varme og danner overgange mellem de mere klassiske, statiske, lineære stillinger. Hvad vi nu er ved at opdage er, at vi med fordel kan fintune denne tendens mod mere dynamisk bevægelse. I frontlinjen af moderne yoga reflekterer man lige nu over:

    • Hvorvidt det egentlig er sundt at gentage de præcis samme bevægelser år efter år
    • Hvorvidt det lineære alignment-paradigme har været så effektivt mod skader, som vi håbede
    • Hvorvidt statisk styrke og intense stræk er det bedste værktøj til at sikre sund bevægelighed på den lange bane.

    Open Flow Yoga tager fat i den nyeste viden om bindevæv og bevægelse og introducerer ikke-lineære og cirkulære flows, developemental movement og blide, dynamiske stræk i yogaens fysiske praksis.

    Du lærer tre nye bevægelsestyper, du kan introducere i din undervisning samt naturlige sekvenseringsprincipper som de fleste af dine elever allerede har liggende i kroppens hukommelse fra den tidlige barndom. Ved at invitere dine elever til at bevæge sig med større variation, kompleksitet og tilpasningsevne, støtter du deres kropslige robusthed og selvstændige læring. Du fordyber også din evne til at bygge bro mellem bevægelse og meditation, så din undervisning sætter fokus på selvindsigt frem for selvoptimering. Du kan bruge Open Flow Yoga som en helt ny yogaform i sig selv eller som krydderi på dine eksisterende yogaklasser.

     Undervisningen dækker følgende temaer:

    Open Flow Yoga: Du lærer at praktisere, instruere og sekvensere tre nye bevægelsestyper som giver din undervisning et mere meditativt, sanseligt og undersøgende islæt.

    Trinvis sekvensering: Du lærer at sekvensere din instruktion så dine elever kan følge med dig trin for trin. Vi har her især fokus er på sikkerhed og hvordan du bedst tager vare på dine elevers krop gennem velovervejet, klar og sensitiv instruktion.

    Aktion/effekt: Du lærer at skelne mellem instruktioner der retter sig mod det eleven gør med kroppen (aktion) og det eleven mærker i kroppen (effekt). Dette gør din instruktion lettere at følge og inviterer til en mere meditativ fysisk praksis der øger elevens evne til at mærke sin egen krop og skærper det kropslige nærvær.

    Læring: Du bliver introduceret for pædagogiske grundprincipper der skærper læring snarere end præstation på din klasser. Her kigger vi især på hvordan du sekvenserer din verbale instruktion så dine elever får maksimalt udbytte af undervisningen.

    Fascia: Du får basal viden om den betydning ny viden om fascier er ved at få i yogaens fysiske praksis. Hvad ændrer sig ved den fysiske praksis som vi begynder at forstå kroppen som andet og mere end skelet og muskler?

    Tensegritet: Du får en basal viden om tensegritet (tensional integrity) og den betydning dette begreb er ved at få i yogaens fysiske praksis. Hvad ændrer sig ved vores måde at undervise i yoga på når vi ser kroppen mere som en organisk helhed end som en mekanisk struktur?

    Developemental movement: Du får en introduktion til barnets motoriske udvikling og hvordan du kan lade dig inspirere af baby-progressioner som naturlige sekvenseringsprincipper når du underviser i yoga.

    Nye undervisningsformer: Som et bud på en nytænkning af de sociale dynamikker som moderne yoga har arvet fra sidste århundrede, undersøger vi nye undervisningsformer hvor yogalærerens ekspertrolle er nedtonet til fordel for elevernes selvstændige og sociale læring.

    Uddannelsen inkluderer:

    50 kontakttimer med Birgitte, hvor der veksles mellem praksis og teori gennem guidede yogaklasser, oplæg, dialog og gruppearbejde. Hjemmeopgaver mellem de to moduler, der hjælper til at sikre høj effekt i din læringsproces.

    En printet manual der grundigt gennemgår de temaer du bliver undervist i og giver dig referencer til videre læsning. Manualen inkluderer illustrationer og grundige beskrivelser af teknikker du lærer på uddannelsen, samt principper for hvordan du underviser dem. Manualen består af en detaljeret vejledende tekst, fotos samt videolinks.

    Både den praktiske og teoretiske del af uddannelsen foregår i smukke omgivelser. Metropolis Yoga Shala ligger på Sluseholmen i København lige ud til vandet og danner rammen for undervisningen.

    Læringsmål:

    Når du har deltaget aktivt på hele uddannelsen og lavet alle hjemmeopgaver skal du kunne:

    • Supplere din eksisterende undervisning med tre nye typer af bevægelse (oscillation, undulation og fluktuation).
    • Instruere ikke-lineære bevægelser trin for trin.
    • Identificere tre lag af instruktioner du kan bruge progressivt i din undervisning
    • Skelne mellem aktion og effekt i din verbale instruktion så din undervisning bliver lettere at følge
    • Sekvensere verbale instruktioner der inviterer en selvstændig læringsproces hos dine elever.
    • Kende til basal viden om fascia og tensegritet
    • Reflektere over den sociale dynamik du skaber med den måde du rammesætter din undervisning.

    Pris:

    Uddannelsen koster 8.500 kr.

    Mulighed for at betale i to rater inden uddannelsen starter.

    Booking, betaling og betingelser:

    Du er velkommen til at kontakte Birgitte personlige på telefon eller email inden du tilmelder dig hvis du vil vide mere om uddannelsen (mobil: 26169309 email info@birgittegorm.com) . Du kan forhåndsreservere din plads ved at indbetale et ikke-refunderbart depositum på 3700 kr.  Det resterende beløb betales senest 1. oktober 2018. Indbetalinger refunderes som udgangspunkt ikke. Ved særlige omstændigheder, kan der mod dokumentation forhandles en fælles løsning. Der tages forbehold for minimum 7 deltagere for gennemførelse af uddannelse.

    Hvornår:

    Modul I                          Modul 2

    9.-11. November 2018               7.-9. December 2018

    Fredag: 13:00-20:00                   Fredag: 13:00-20:00

    Lørdag:  09:00-18:00                 Lørdag: 09:00-18:00

    Søndag: 9:00-17:00                  Søndag: 09:00-17:00

    Adresse:

    Oscar Pettitfords vej 25, 6. sal, 2450 Kbh SV, fredagene foregår i Hamsa Yoga Studio, Klerkegade 19, 1. sal, Køåbenhavn K

    Underviser:

    Birgitte er kendt for sin høje kvalitet som underviser og sin dybe dedikation til undersøgende, sansende og meditativ yoga. Hun har undervist yogalærere hen over de sidste 10 år og står for en udogmatisk, eksperimentel praksis hvor elevens egen indre oplevelse af kroppen altid er i centrum. Hendes klasser er legende, sensitive og nydelsesfulde invitationer til at elske den krop du har i dag.

    Birgitte har undervist ugentlige yogaklasser siden 2001 og gennemført 5 uddannelser indenfor yoga og meditation siden hun begyndte at praktisere for snart 25 år siden. Hendes fundament som yogalærer kommer fra Dynamic Yoga suppleret med nyere bevægelsesformer som Fascial Flow og Yoga Somatics. Buddhistisk meditation har været den bærende pille i hendes praksis fra teenageårene og lige nu studerer Birgitte på 5. år hos sin zen lærer, Genpo Roshi. Ud over yogaen er Birgitte uddannet psykolog (cand. psych.) fra Københavns Universitet, Ph.d. fra CBS og proceskonsulent fra Attractor. Birgitte har forelæst og forsket på flere Danske universiteter gennem årene og var et af de første ansigter på Danmarks største online yogaudbyder Yogavivo. Hun har gæstet flere danske yogalæreruddannelser som assistent, gæsteunderviser og censor igennem de sidste 10 år. I dag tilbyde hun efteruddannelser, mentorforløb og psykologisk procesarbejde for undervisere indenfor både yoga, meditationsverden. Hendes specialer er sansebaseret alignment, nytænkning af yogaens fysiske praksis samt de psykologiske og sociale dynamikker der opstår omkring rollen som yogalærer. Frem til 2015 fungerede Birgitte som seniorlærer ved Windfire School of Yoga og arbejdede en stor del af tiden i udlandet. I dag bor hun i København med sin familie og arbejder uafhængigt af yogaskole og stilart.

    Mere info:

    Du kan læse mere om Birgitte Gorm Hansen ved at klikke her.

    Spørgsmål til uddannelsen stilles til: info@birgittegorm.com

    Kursusbevis og optagelseskrav:

    Kurset henvender sig til dig, der allerede har minimum 100 timers yogalæreruddannelse i bagagen. Det er en fordel hvis du allerede er i gang med at undervise, men ikke et krav. Hvis du har påbegyndt din første yogalæreruddannelse eller har anden uddannelsesbaggrund du mener kvalificerer til optagelse så ring eller skriv.

    Der udstedes kursusbevis efter uddannelsen er afsluttet til deltagere, der har deltaget i minimum 90% af undervisningen og har lavet det hjemmearbejde, der ligger mellem modulerne.

     

  • Fascial Flow Yoga Kurser (København)

    Fascial Flow Yoga Kurser (København)

    Torsdage 8.00-9.30. Start d. 26. januar

    Fascierne er en del af dit bindevæv, et fint netværk af elastisk væv, der forbinder kroppen fra inderst til yderst. Fascial Flow Yoga er en måde at bevæge dig på, som aktivt stimulerer fascierne, så de bibeholder deres elasticitet og vitalitet. Det er en yogaform, der arbejder blidt med funktionel bevægelse, afbalancering af nervesystemet, træner sensitiviteten og styrker oplevelsen af egne ressourcer.
    Klasserne veksler mellem strukturerede sekvenser, der arbejder med kompensationer i kroppen og meditative flows, hvor kroppen får lov at følge sin egen spontane bevægelse. Typisk vil der på en klasse både være ”stop-og-kig-undervisning” og dybere ”dyk”, hvor du guides helt ind i din egen kropslige væren. Fascial Flow Yoga henter inspiration fra bevægelsessystemet Fascial Flow der bygger på Rolf Movement og Continuum Movement. Du vil også møde elementer fra Yoga Somatics og Dynamic Yoga.

    Pris for hele kurset ved tilmelding inden 26. januar: 1700 kr

    Kursus 1: Mærk kroppen

    Birgitte introducerer Fascial Flow Yogas grundprincipper: Push to rise, pre-movement, balanceret muskelaktivitet og sansebaseret bevægelse. Du lærer at mærke nye sammenhænge i kroppen gennem blide bevægelser og undersøgelser af deres effekter. Du bliver inviteret til at finde et nyt ”gear” i din yogapraksis (myofascial unwinding), hvor du følger kroppens egne impulser gennem blid bevægelse og samtidig vækker sensitiviteten i din yogapraksis. Klasserne udforsker den bløde form for styrke, vi kender fra små babyer og inviterer til balance og ro i nervesystemet, så du kan mærke, hvad der sker i din krop.

    Åbent for alle uanset erfaring.

    26. januar, 2. februar, 9.februar, 23. februar (NB: ferie i uge 7)

    Pris: 475 Kr

    Kursus 2:  Væk kroppen

    Når lyset vender tilbage, får vi naturligt trang til at blive mere aktive. Her vil du blive undervist i teknikker til blidt at vække muskulaturen i hele kroppen og udforske nye bevægelser i din yogapraksis. Vi kravler udenfor yogamåttens fire hjørner og bruger væggene og gulvet til at udfordre de lige geometriske linjer, der har karakteriseret yogaens fysiske praksis siden 1930érne. Klasserne giver dig en mere organisk tilgang til din yogapraksis, som din legende barnekrop sikkert husker. Vi udforsker nye forbindelser mellem kroppens dele og giver dig mulighed til at arbejde med kompensationer og kropsholdning på en helt anden måde, end vi er vant til fra alingmentbaseret yoga.

    Åbent for alle der har prøvet flow-baseret yoga og har lyst til at lære noget nyt.

    2. marts, 9. marts, 16. marts, 23. marts, 30. marts, 6. april

    Pris: 700 kr.

    Kursus 3: Stol på kroppen

    Dette sidste kursus er kun åbent for elever der allerede kender til Fascial Flow Yoga. Her går vi dybere med de teknikker, vi har lært i løbet af foråret og udforsker kroppens evne til at regulere sig selv og finde sin egen organiske bevægelse. Vi arbejder mere med intuitive og spontane flows og bruger både lyd og subtile bevægelser til at udforske kroppens iboende visdom. Du lærer en flydende praksis, du selvstændigt kan tage hjem på stuegulvet eller med ud i naturen. Et kursus der udforsker kroppens iboende visdom og lærer dig at blive din egen yogalærer.

    Åbent for elever der kender Fascial Flow Yoga fra tidligere kurser, workshops eller retreats.

    20. april, 27. april, 4. maj, 11. maj, 18. maj, 1. juni, 8. juni, 15. juni

    Pris: 900 kr.

    Underviser: Birgitte Gorm Hansen
    Dato: Strat 26. januar
    Tidspunkt: Kl. 8.00-9.30
    Pris: 1700 kr. for hele forløbet inden 26. januar. Modulerne kan også købes enkeltvis.
    Spørgsmål: kontakt@yogavesterbro.dk 
  • Fascial Flow Yogaworkshop  (udsolgt)

    Fascial Flow Yogaworkshop (udsolgt)

    Workshoppen er fuldt booket men du kan komme på venteliste og vil blive ringet op hvis der kommer et afbud. Skriv en sms til 26169309 hvis du vil på venteliste.

    Fascia er det tynde elastiske væv der forbinder kroppens dele til en sammenhængende helhed. I moderne yoga går vi ofte til fascia/bindevæv gennem statiske ’stræk’ i passive stillinger eller passivt pres fra tyngdekraften (som f.eks i yin yoga). I de seneste år har vi set en opblomstring af nye måder at bevæge sig på i yoga som arbejder med fascia  gennem langsomme, subtile bevægelser, muskulær aktivering og spontane flows. Der er ingen tvivl om at fascia er ved at blive ”det nye sort” i moderne yoga.

    Denne workshop udforsker hvordan vores yogapraksis  kan regulere ubalancer i nervesystemet og hjælpe dig til at vedligeholde spændstighed og elasticitet i dit bindevæv. Birgitte guider en langsomt flydende yogaklasse hvor bevægelsen opstår ud fra din egen indre sansning af kroppen. Vi undersøger og udfordrer vores vanemæssige bevægelsesmønster på yogamåtten og leger med nogle helt nye måder at bevæge os på. Klassen veksler mellem fælles undersøgelser i mere strukturerede bevægelser og langsomme ‘åbne flows’, som inviterer dig til at gå på opdagelse i din indre erfaring af kroppen.

    Workshoppen er især god for dig der har brug for næring og ro efter en stresset periode eller dig der gerne vil finde nye måder at bevæge dig på i din yogapraksis.

    Birgittes undervisning faciliterer din medfødte kropslige intelligens så du tydeligt kan mærke kroppens signaler og handle på dem. Derfor er workshoppen centreret omkring din egen indre oplevelse snarere end et forsøg på at lære om og forstå anatomien bag praksissen. Der vil derfor være fokus på praksis snarere end teori hele vejen igennem workshoppen, dog med mulighed for at stille spørgsmål til sidst.

    Pris: 349 kr

    Tilmelding: Betal med Mobile Pay 28892450 og giv besked om at du kommer til info@dynamicyoga.dk.

    Betingelser: Tilmelding er bindende og først gældende når betaling er modtaget. Har du ikke mobile pay kan du betale ved kontooverførsel. Bliver du forhindret i at komme er du (efter aftale) velkommen til at sælge din plads videre, ligesom du ville gøre med en koncertbillet.

     

     

  • Open Flow: Yoga for Fascial Release

    Open Flow: Yoga for Fascial Release

    Fascia are the thin elastic tissues that envelop every part of your body into an interconnected whole.  For the last two decades, yogis have approached fascial release mainly through long passive stretching or applying static pressure with balls and foam rollers.  Recently, however, we are seeing a global wave of new approaches working with fascia through slow, subtle movements, muscular action and unstructured flows. Fascia work is becoming an undeniable “new black” in the international yoga community.

    Birgitte will guide you through a softly flowing practice where movement arise out of deeply felt sensation. The practice awakens a more supple form of strength and flexibility similar to the kind you see in little babies. We will explore moving in ways that challenge your habituated patterns of neatly aligned yoga postures and allow you to tap into the creative repertoire of your very own body. The class alternates between structured movement-enquiries done together and slow open flows that invite you to explore your own internal experience of the body.

    Birgitte is there to facilitate the wisdom of your feeling body so you can hear its gentle messages more clearly. Therefore, the workshop will be experience based, meaning 100% practice and 0% theory! Birgitte is happy to discuss theoretical implications and yoga anatomy after the workshop but will not get you in your head while you are working on the yoga mat.

    Price: 350 kr.

    Booking: studion@studiofrid.se

  • Kursus niveau 2: Frit flydende

    Kursus niveau 2: Frit flydende

    På dette kursus går vi lidt dybere med flow-baseret yoga. Hvor vi i yoga ofte kun bruger flow til at løsne op i kroppen mellem to statiske stillinger, giver vi her plads til at udforske, hvordan kontinuerlige bevægelse virker i kroppen. Vi bruger blide, cirkulære forløb mellem to eller flere stillinger (ullola), hvor kroppen lærer gennem gentagelse og gradvist går dybere. Vi arbejder også med mere meditative flows, hvor bevægelsen opstår spontant ud fra kroppens egen impuls. En sanselig og kreativ praksis, der måske bryder nogle af de vante forestillinger om yoga i flow.

    Datoer: 29/9, 6/10, 13/10, 27/10, 3/11, 10/11

    Pris 750 kr.

    Spørgsmål: kontakt@yogavesterbro.dk
    BOOK HER

    Åben for alle der har basal erfaring med at dyrke yoga i flow (fra f.eks dynamic yoga, vinyasa, asthanga, Yoga Somatics, Fascial Flow yoga eller lignende).

    Generel info om kurset:

    På disse klasser lærer du at mærke kroppen mere tydeligt og lade yogastillingerne folde sig ud derfra. Flowet foregår i langsomme bølger, der forløser og regulerer bindevævet (fascia) og inviterer til balance i nervesystemet. En typisk klasse kombinerer simple sekvenser, hvor du flyder mellem to eller flere yogastillinger med mere spontane flows, der udforsker kroppens evne til at følge sin egen organiske bevægelse. Dette kan støtte dig i din selvpraksis, sådan at den bliver mere kreativ og baseret på kroppens behov end på at komme igennem en rutine. Det er en meditativ og sanselig praksis, der tager dig dybt ind i dig selv og inviterer dig til at undersøge det din krop kalder på lige nu.

    Progressionen fra niveau 1 til 3 handler om sensitivitet og evnen til at mærke mere subtile lag af kroppen. Styrke og smidighed er en mulig sideeffekt, men ikke et mål i sig selv. Du kan bruge kurset som dit ugentlige åndehul, hvor du bare slapper af og nyder flowet eller som inspiration til at etablere en stabil og nydelsesfuld yogapraksis derhjemme.

  • Kursus Niveau 3: Næring og ro

    Kursus Niveau 3: Næring og ro

    Som vinteren banker på, får vi brug for ro, hvile og stilhed for at samle energi til de mange aktiviteter, vi har op til Jul. Denne serie af klasser bygger videre på de teknikker, vi har brugt i de tidligere forløb og fokuserer især på at få ro på nervesystemet gennem forløsning af bindevævet i blide flows.

    Datoer: 24/11, 1/12, 8/12, 15/12

    Pris 500 kr.

    Spørgsmål: kontakt@yogavesterbro.dk
    BOOK HER

    Åben for alle der har deltaget i tidligere kurser, workshops eller retreats med Birgitte

    Generel info:

    På dette kursus lærer du at mærke kroppen mere tydeligt og lade yogastillingerne folde sig ud derfra. Flowet foregår i langsomme bølger, der forløser og regulerer bindevævet (fascia) og inviterer til balance i nervesystemet. En typisk klasse kombinerer simple sekvenser, hvor du flyder mellem to eller flere yogastillinger med mere spontane flows, der udforsker kroppens evne til at følge sin egen organiske bevægelse. Dette kan støtte dig i din selvpraksis, sådan at den bliver mere kreativ og baseret på kroppens behov end på at komme igennem en rutine. Det er en meditativ og sanselig praksis, der tager dig dybt ind i dig selv og inviterer dig til at undersøge det din krop kalder på lige nu.

    Progressionen fra niveau 1 til 3 handler om sensitivitet og evnen til at mærke mere subtile lag af kroppen. Styrke og smidighed er en mulig sideeffekt, men ikke et mål i sig selv. Du kan bruge kurset som dit ugentlige åndehul, hvor du bare slapper af og nyder flowet eller som inspiration til at etablere en stabil og nydelsesfuld yogapraksis derhjemme.

  • Åbent flow: Bindevævet i bevægelse (Aalborg)

    Åbent flow: Bindevævet i bevægelse (Aalborg)

    Bindevævet er de små gennemsigtige ”poser” der forbinder kropens dele til en sammenhængende helhed. I yoga går vi ofte til bindevævet gennem lange statiske ”stræk” i passive stillinger (jf. yin yoga og restorativ yoga). En anden vej er at arbejde dybt med bindevævet gennem langsomme, subtile bevægelser (pre-movement). Birgitte guider dig igennem en meditativ praksis som opbygger en blød styrke a la den vi kender fra små babyer. Vi undersøger muligheden for at udvide dit bevægelsesrepertoire fra de klassiske yogastillinger til en åben, kontinuerlig bevægelse. Vi veksler mellem strukturerede bevægelser der forløser unødvendige spændinger og langsomme ”åbne flows” som inviterer dig til at gå på opdagelse i din egen indre erfaring af kroppen. Workshoppen er især god for dig der har brug for næring og ro efter en stresset periode eller dig der gerne vil finde nye måder at bevæge dig på i din yogapraksis.

    Vi veksler mellem dynamisk bevægelse og blid stilhed, tag en varm trøje og sokker med til den mere stille del af praksissen.

    15.00-17.40 klasse baseret på dynamisk yoga og fascial flow

    17.40-18.00 Dialog og spørgsmål