DynamicYoga.dk

Tag: oure sommerkurser

  • 2 Intensive sommerkurser (UDSOLGT)

    2 Intensive sommerkurser (UDSOLGT)

    YOGA KOMMER INDEFRA

    Fordybelse i krop, åndedræt og sansning på Oure sommerhøjskole

    Fordyb dig i en uges intensiv yoga og lær dig selv og din krop bedre at kende. På kurset er der fokus på essensen af yoga, der handler om at afdække sin dybere natur for at kunne navigere i livet med frihed, robusthed og medfølelse. Du vil lære at arbejde sansebaseret med yoga, så du bedre kan mærke kroppen indefra og respondere på dens behov, både når du dyrker yoga og i dagligdagen. 

    Book din plads her

    Med udgangspunkt i yogaens historie og filosofi, vil du komme til at arbejde både med det stille og fordybende og med det dynamiske aktive aspekt af yoga. Formiddagen vil fokusere på kontinuerlige flows. Her flyder vi på åndedrættet gennem enkle yogastillinger som alle kan være med på, sådan at du lærer at bruge dynamisk bevægelse som meditation. Eftermiddagen vil kombinere blide og langsomme yogaklasser med siddende meditation og afspænding. På hver klasse vil der være lidt tid til spørgsmål og dialoger, der perspektiverer til yogaens filosofi og historie. 

    Kurset vil primært være praksisorienteret, men der vil også være teoretiske oplæg, så du får mere indgående kendskab til de mangfoldige aspekter ved denne ældgamle praksisform. Alle kan være med, og du behøver ikke kende til yoga forud for kurset. Medbring gerne egen yogamåtte, ellers kan du låne af skolen.

    PRIS OG KURSUSPERIODER 2020

    Prisen inkluderer undervisning, udstyr, kost, logi, foredrag og KulturTur.
    OBS: Drikkevarer er ikke inkluderet.

    Pris: kr. 5665,- kr.

    Uge 29: 12. juli – 18. juli
    Uge 30: 19. juli – 25. juli

    Find kurset på Oure her

    Ret til ændringer forbeholdes.