DynamicYoga.dk

Tag: sansebaseret yoga

  • Open Flow Yoga: 50-timers efterudannelse for yogalærere (København)

    Open Flow Yoga: 50-timers efterudannelse for yogalærere (København)

    Open Flow Yoga er en meditativ og sansebaseret yogaform som introducerer ikke-lineære flows i din eksisterende undervisning. En uddannelse for dig der allerede er yogalærer og vil inspirere dine elever til at mærke efter og lade deres praksis komme indefra. Du får ny inspiration fra tre tendenser der lige nu bryder frem i det internationale yogamiljø.

    • Ny viden – nye bevægelser: Fascia, tensegritet og den nye yogakrop. De sidste 8-10 år har ny viden udfordret det geometrisk definerede alignment-paradigme som har præget yogaens fysiske praksis siden 1930érne. Dette ændrer lige nu på vores billede af yogakroppen og hvordan den bevæger sig. På uddannelsen tager vi fat i ny viden om bindevæv og bevægelse og deres betydning i moderne fysisk yogapraksis. Du lærer tre nye typer af ikke-lineær bevægelse som kan supplere din eksisterende undervisning. Vi arbejder med at finpudse din verbale instruktion så selv mere komplekse og ikke-lineære bevægelser bliver lette at følge.
    • Den sensoriske vending i yoga: At undervise asana indefra. Open Flow Yoga er den første yogalæreruddannelse på Dansk som tilbyder en systematisk introduktion til sansebaseret instruktion. En stor del af den målgruppe som finder yoga i dag, kommer ikke bare til yoga for at bevæge sig. Det tidligere fokus på styrke, smidighed og avancerede yogastillinger mødes nu igen med et ønske om ”noget mere”. Ro, nærvær, selvomsorg, stressreduktion samt at komme ”ned i kroppen” står nu mindst ligeså højt på ønskelisten hos den moderne yogaudøver. De menesker yogalærere i dag arbejder med i dag, efterlyser ofte mere kropsligt og sanseligt nærvær. På uddannelsen undersøger vi hvordan du kan tale mere præcist til elevens sansning af kroppen når du underviser ikke-lineære bevægelser. Vi gennemgår historien og anatomien bag den tendens man kunne kalde en “sensorisk vending” i moderne yoga. På uddannelsen arbejder vi praktisk med, hvordan du underviser asana ”indefra”. Dette hjælper dig til at fordybe en fri eller legende bevægelse til at give eleven en mere meditativ oplevelse. Du lærer tre lag af verbal instruktion der skærper det sansebaserede og intuitive element på dine klasser. Dette hjælper dine elever til at handle på det, de mærker i kroppen stedet for at observere .
    • Post-lineage yoga og nye former for læring: Yogaverden er begyndt at organisere sig anderledes. Det livslange forhold til en guru eller en skole (lineage) som udgjorde det primære læringsrum bliver sjældnere. Samtidig opstår nye ikke-hierarkiske læringsrum også kendt som ”post lineage yoga”-tendensen (Wildcroft 2018). Vi ser nu oftere at læring foregår på tværs at fællesskaber hvor hierarkierne “flader ud”. Netværket og cirklens model blander sig i dag med den klassiske pyramideopbygning hvor guruen sidder på toppen. Dette stiller spørgsmålstegn ved den hierarkiske pædagogik yogalærere ofte implicit har arvet fra tidligere generationer. På uddannelsen får du et hurtigt overblik over den moderne yogahistorie og hvor yogalærerfaget er på vej hen. Vi kigger på faldgruberne i både de gamle og de nye måder at lære på. Vi arbejder praktisk med, hvordan du bruger læringsmodeller bevidst i din undervisning. Du får teori og træning i en pædagogisk tilgang som sætter fokus på elevens læring frem for præstation. Du styrker elevens egne ressourcer og selvstændighed.

    Undervisningen dækker følgende temaer:

    • Open Flow: Du lærer at praktisere, instruere og sekvensere tre nye bevægelsestyper som et krydderi i din eksisterende undervisning. De nye bevægelser du lærer på uddannelsen, inviterer et meditativt, sanseligt og undersøgende element i din undervisning. De kan bruges som supplement uanset om du underviser indenfor alignmentbaseret yoga eller allerede arbejder ikke-linært.
    • Sansebaseret instruktion: Du får en introduktion til sensorisk sprog der inviterer dine elever til at handle på kropslige fornemmelser. (Overbygningen på 100 timer der specialiserer sig i sensorisk sprog og psykologi for yogalærere går videre med dette).
    • Sekvenseret instruktion: Du lærer at sekvensere din verbale instruktion i 3 “lag”. Dette gør det lettere for dine elever at følge dig trin for trin – også når du underviser ikke-lineære bevægelser.
    • Motorisk læring: Du bliver introduceret for pædagogiske grundprincipper der fremmer selvstændig læring på din klasser.
    • Fascia: Du får basal viden om den betydning ny viden om bindevævet er ved at få i yogaens fysiske praksis. Hvad – om noget- ved vi egentlig om bindevævet lige nu? Hvad ændrer sig ved den fysiske yogapraksis når vi forstår kroppen som andet og mere end skelet og muskler?
    • Tensegritet: Du får en basal viden om tensegritet (tensional integrity). Hvad ændrer sig i yoga når vi ser kroppen mere som en organisk helhed end som en mekanisk struktur?
    • Nye pædagogikker: Vi undersøger nye undervisningsformer hvor yogalærerens ekspertrolle er nedtonet til fordel for elevernes selvstændige og sociale læring.

    Uddannelsen inkluderer:

    • Et live modul på 45 lektioner a´45 minutter hvor birgitte underviser samtlige kontakttimer. På live-modulet veksles der mellem guidede yogaklasser, korte oplæg, dialog og gruppearbejde.
    • 5 online-lektioner a´45 minutter der forbereder dig inden live-modulet. Online-forberedelsen består primært af videoforedrag med Birgitte samt en mikro-hjemmeopgave som skal færdiggøres op til modulet.
    • Lydoptagelser af de længere yogaklasser som Birgitte underviser live på uddannelsen.
    • En printet, velskrevet manual, der gennemgår teorien og pædagogikken bag Open Flow Yoga og giver dig referencer til videre læsning.
    • Detaljeret inspirationskatalog: Manualen viser 40 bevægelser/teknikker. Hver teknik er vist med fotos og videolinks der demonstrerer bevægelsen samt konkrete forslag til instruktion.
    • Adgang til uddannelsens online-forum hvor alle videoer, lydoptagelser samt supplerende undervisningsmaterialer er samlet. Du har adgang til materialer der uploades på forummet mindst 2 år efter du har gennemført uddannelsen.

    Læringsmål:

    Når du har deltaget aktivt på hele uddannelsen og lavet alle hjemmeopgaver, skal du kunne:

    • Supplere din eksisterende undervisning med tre nye typer af bevægelse (oscillation, undulation og fluktuation)
    • Identificere tre lag af verbale instruktioner du kan bruge til at instruere ikke-lineær bevægelse trin for trin
    • Sekvensere dine instruktioner så de inviterer en selvstændig læringsproces hos eleven
    • Reflektere over den sociale dynamik, du skaber med den måde, du rammesætter din undervisning på.
    • Kende til basal viden om fascia og tensegritet
    • Kende til sansebaseret yoga og de traditioner der er gået forud
    • Kende til den moderne yogas historie og reflektere over den betydning den får i dit arbejde som yogalærer

    Optagelseskrav, pris og booking

    Optagelseskrav og kursusbevis:
    Kurset henvender sig til dig, der allerede har minimum 100 timers yogalæreruddannelse i bagagen. Det er en fordel hvis du allerede er i gang med at undervise, men ikke et krav. Hvis du er i tvivl om din uddannelsesbaggrund kvalificerer dig, så ring eller skriv til Birgitte: mobil: 26169309, email: info@birgittegorm.com

    Der udstedes kursusbevis for deltagelse efter at uddannelsen er afsluttet. Kursusbevis gives kun til deltagere, der har deltaget i minimum 90% af undervisningen både live og online.

    Pris:
    Uddannelsen koster 8.500 kr.
    Der er mulighed for at betale i to rater inden uddannelsen starter.

    Hvordan: Booking, betaling og betingelser:
    Du er velkommen til at kontakte Birgitte personlige på telefon eller e-mail, inden du tilmelder dig. Hvis du vil vide mere om uddannelsen (mobil: 26169309).

    Du tilmelder dig uddannelsen ved at skrive til info@birgittegorm.com hvorefter du får tilsendt en elektronisk faktura. Ved tilmelding opgives følgende informationer. Din mail, dit fulde navn, din adresse, evt. cvr nummer og firmanavn samt bevis for din yogalæreruddannelse.

    Du reserverer din plads ved at indbetale et ikke-refunderbart depositum på 3700 kr. Det resterende beløb på 4800 kr. betales senest 15. juni 2021. Indbetalinger refunderes ikke, med mindre Birgitte vælger at aflyse uddannelsen. Det indbetalte beløb kan ikke overføres til senere events eller uddannelser og der gives ikke undtagelser herfor. 

    Corona-klausul: Hvis nye corona-restriktioner får betydning for uddannelsens beliggenhed kan undervisningen flyttes til et større lokale i København. I tilfælde af en ny nedlukning, vil dele af uddannelsen blive afviklet online. Cirka 60% af lektionerne vi blive afviklet på de aftalte datoer via Zoom. De resterende 40% af lektionerne udskydes til en senere dato hvor der kan undervises live.

    Hvornår:

    Online forberedelse 5 lektioner:
    1.-25. Juli 2020 Når uddannelsen er betalt får du adgang til videoforedrag og andet undervisningsmateriale gennem uddanelsens online-forum. Der et også her du finder lydfiler det bliver optaget på live-modulet, hjemmeopgaver samt supplerende undervisningsmaterialer.

    Live-modul 45 lektioner:
    25 juli – 1. august 2021
    Søndag den 25. juli 13.00-17.00
    Mandag den 26 til søndag den 1. august: 9.00-16.30

    Underviser Birgitte Gorm Hansen

    Birgitte er kendt for sin høje kvalitet som underviser og sin dybe dedikation til undersøgende, sansende og meditativ yoga. Hun har undervist yogalærere hen over de sidste 12 år. Birgitte står for en udogmatisk, eksperimentel praksis, hvor elevens egen indre oplevelse af kroppen altid er i centrum. Hendes klasser er legende, sensitive og nydelsesfulde invitationer til at elske den krop, du har i dag.

    Birgitte begyndte at praktisere for lidt over 25 år siden. Hun har undervist ugentlige yogaklasser siden 2001 og gennemført 5 uddannelser indenfor yoga og meditation. Hendes fundament som yogalærer kommer fra Dynamic Yoga. Hun har siden suppleret med inspiration fra Yoga Somatics, Continuum Movement, SOMA embodiment og Somatic Experiencing. Buddhistisk meditation har været den bærende pille i hendes praksis fra teenageårene. Lige nu studerer Birgitte på 8. år hos sin zen lærer, Genpo Roshi.

    Ud over yogaen er Birgitte uddannet psykolog (cand. psych.) fra Københavns Universitet, Ph.d. fra CBS og proceskonsulent fra Attractor. Birgitte har forelæst og forsket på flere danske universiteter gennem årene. Hun var også et af de første ansigter på Danmarks største online yogaudbyder Yogavivo. Hun har gæstet flere danske yogalæreruddannelser som assistent, gæsteunderviser og censor igennem de sidste 10 år. I dag tilbyder hun efteruddannelser, mentorforløb og psykologisk procesarbejde for undervisere indenfor yoga og meditationsverdenen. Hendes specialer er sansebaseret alignment, nytænkning af yogaens fysiske praksis. Hun arbejder også med de psykologiske og sociale dynamikker, der opstår omkring rollen som yogalærer. Frem til 2015 fungerede Birgitte som seniorlærer ved Windfire School of Yoga. I dag bor hun i København med sin familie og arbejder uafhængigt af yogaskole og stilart. Birgitte er p.t. i gang med en psykologisk specialistuddannelse indenfor Soma Embodiment og Somatic Experiencing.

  • Workshop i Vejen: Flow- Ullola og det frie åndedræt

    Workshop i Vejen: Flow- Ullola og det frie åndedræt

    Birgitte kommer til Vejen Idrætscenter med denne aftenworkshop for dig der elsker flow-baseret yoga. På workshoppen introducerer hun dig for det frie åndedræt (svaramukta) gennem Enkle. cirkulære og bølgende flows der foregår i dit eget åndedræts rytme (ullola).

    Klassen inviterer dig til at forløse og følge dit eget naturligt åndedræt når du bevæger dig igennem de fysiske stillinger og bygger bro mellem bevægelse og meditation.

    Vi starter med en åndedrætsmeditation som vi tager med os ind i et enkelt, meditativt flow af yogastillinger der ikke kræver den store styrke eller smidighed. Flowet lander i en længere afspænding, en siddende meditation og kort snak om yoga og åndedrættet hvor du kan stille spørgsmål.

    Medbring eventuelt et ekstra tæppe og en pude/klods du kan sidde på til sidst.

    Pris: 349 kr.

    Tid: 17.30-20.30

    Workshoppen åbner for booking i februar, link på vej.

  • 2 workshops: OpenFlow Yoga and the sensory compass

    2 workshops: OpenFlow Yoga and the sensory compass

    In yoga we are often encouraged to listen to our body, but not always supported in inquiring further about what that means for us. What sensations should we just surrender to and what sensations call for action and change? How do we learn to recognize and feel what happens in the body more clearly and deeply? What are the benefits of placing sensitivity to physical sensation at the heart of your practice?

    Join the inquiry in this urban retreat with two slow-flowing yoga classes. Book as a 6-hour mini course or just pop by for individual classes. Max 10 people in each class to ensure time for detailed instruction sensitive to the needs of your body.

    The classes are especially suited to those with an interest in the subtle, fluid and meditative aspects of yoga posture practice.

    The retreat takes place in Brigitte’s private yoga studio in Sluseholmen with a beautiful view to the sky and the water. If you want to combine the classes with a walk in nature, an ocean dive or lunch at a café with a friend, there are plenty of good opportunities in the area. Birgitte will provide tea and a little snack after each class.

    Program:

    Saturday April 25th 9.30-12.30Open Flow Sensitize

    A soft and continuous movement meditation, tuning you into your ability to feel physical sensation and inviting it to guide your movements. We will work with the principles of sensitization, moving from what we can feel rather than from what we can train ourselves to do. The class explores fluctuating, unwinding movements that hydrate and soften tissues while inviting you to reconnect with your inner teacher.

    Saturday April 25t 14.00-17.00: Open Flow Restore

    A quiet restorative practice where we stay close to the floor. We will use slow and gentle movements to release and soften the tissues and supported yoga postures to relax and release unnecessary tension. We will work with the principles of yielding to earth and engaging subtle pre-movements. The class will include a guided yoga Nidra and a seated meditation.

    Price: 298 DKR per workshop

    Booking: Send an email to Birgitte about available tickets (see email at the very bottom of this page). Payment by mobile 15296. Please write your name and the class you are paying for in the comment section when using mobile pay. If you are a yoga teacher and need an invoice issued to a company, please provide name, address and CVR number in your email. Payment by electronic bank transfer can be arranged for those not using Mobile Pay.

    Terms and conditions: Booking by non-refundable payment only, just like a plane ticket. If you make other plans, please tell Birgitte as early as possible in case there is a waiting list. No refunds, no transfers to other events and no exceptions 🙂

  • Sensorisk Sprog for Yogalærere: 100 timers overbygning om psykologi og sansebaseret yoga

    Sensorisk Sprog for Yogalærere: 100 timers overbygning om psykologi og sansebaseret yoga

    Uddannelsen er til dig der vil:

    • skærpe det sensoriske og sansebaserede aspekt af din undervisning
    • støtte dine elever i, selv at handle på det de mærker i kroppen
    • arbejde bevidst med nervesystemet gennem kontakten til de mennesker du underviser
    • forstå det psykologiske maskinrum bag din undervisning
    • arbejde med dig selv kropsligt, psykologisk og socialt i en sammenhæng der er uafhængig af yogaskole eller linje
    • stå stærkere i dit arbejdsliv som yogalærer

    I en tid hvor yoga forbindes mere og mere med sundhed og terapeutiske effekter mødes vi som yogalærere med nye udfordringer og forventninger. Som flere stress – og kriseramte mennesker finder frem til yoga, får vi i højere grad brug for afklare vores personlige og professionelle grænser og finde effektive metoder til at møde de nye behov som målgruppen møder op med. Hvor vores opkvalificering tidligere handlede om at lære at undervise flere nye yogaformer, bliver der nu mere brug for at kunne arbejde bevidst med nervesystemet, både elevens men også vores eget. Vi ved allerede en del om, hvordan vi gør dette gennem yogateknikker, men vi er ofte ikke trænet i at arbejde med nervesystemet gennem den verbale og nonverbale kontakt vi skaber til de mennesker vi underviser. Det sidste kræver en dybere forståelse af det psykologiske og sociale samspil der finder sted i yogalokalet.

    En vej ind i dette er at støtte op om elevens eksisterende ressourcer ved at give dem værktøjer til at lære sig selv og deres krop bedre at kende samt handle på det de kan mærke. På den måde styrker du eleven i at blive ekspert på sin egen krop og indre tilstand. Uddannelsen giver dig redskaber til at arbejde bevidst med din egen krop som værktøj i kontakten til dine elever, ved at raffinere dit indre sensoriske kompas, dit sprog for sansning og din verbale og nonverbale kommunikation.

    Kurset inkluderer elementer fra Birgittes tidligere uddannelse “Rollen som yogalærer – psykologien bag din undervisning” og udvider dette koncept med mere fokus på sensorisk sprog og sansetræning med øget fokus på deltagernes egen kropslige erfaring og yogapraksis. Birgitte er til stede fuld tid på samtlige moduler og underviser minimum 80 % af kontakttimerne selv. Hun har yderligere inviteret to gæstelærere der har fingeren på pulsen indenfor psykologi (regulering af nervesystemet) og yogaterapi. Læs mere om underviserne nedenfor. 

    Der undervises på dansk og der lukkes max 10 deltagere ind på holdet for at sikre kvaliteten og dybden af procesarbejdet. Du skal være indstillet på at arbejde med dig selv i et fortroligt rum hvor såvel underviser som gruppens medlemmer deler erfaringer fra livet som yogalærer.

    Indhold:

    Dit sensoriske kompas

    Din egen sansning af kroppen udgør fundamentet for udviklingen af et sensoriske sprog når du underviser. På uddannelsen udvikler du din sensitivitet overfor det du rent fysisk kan mærke i kroppen og får et sansebaseret fundament for din egen yogapraksis der kan bruges på tværs af yogaskoler og stilarter. Du får mere kontakt til dit eget sensoriske kompas – din evne til at mærke og handle på fysiske sansninger både når du praktiserer selv og når du underviser.

    Sensorisk sprog

    Som yogalærer har du allerede udviklet et sprog for det du mærker i kroppen og dette sprog videregiver du bevidst eller ubevidst når du underviser. Uddannelsen hjælper dig til at blive klarere og mere præcis i dit ”sansesprog” så det bliver lettere for eleven at følge med når du taler til deres indre erfaring af kroppen. Du får værktøjer til at bruge sensorisk sprog på tværs af yogaformer fra det helt blide og restorative over det mere muskulære og alignmentbaserede og hen i ikke-lineær og somatisk bevægelse som lige nu breder sig i yogaverden. Du lærer hvordan du kan give din undervisning i meditation og pranayama et sansebaseret twist gennem små justeringer af din verbale instruktion.

    Kontaktsprog

    Din undervisning er en invitation til kontakt mellem dig og eleven og din verbale og nonverbale kommunikation bestemmer i høj grad kvaliteten af denne kontakt. På uddannelsen lærer du at arbejde bevidst med typer af kontaktsprog når du underviser, sådan at du bedre kan etablere trygge rammer for elevens kropslige undersøgelse af indre tilstande. Med udgangspunkt i klinisk psykologisk praksis får du redskaber til at lægge flere ”lag” af kontaktsprog ind i din nonverbale og verbale instruktion når du underviser yogaklasser.

    Psykologi

    På uddannelsen gennemgår Birgitte og gæstelærer Frank Vestergaard Olsen basal viden om nervesystemet og dets betydning for vores oplevelse af kroppens indre tilstande samt vores sociale adfærd. Du får også en psykologfaglig vinkel på kunsten at rumme dine elever når du underviser, på hvordan du afgrænser dit arbejdsområde som yogalærer og på hvordan du passer på dig selv og dine elever når du er på arbejde. Vi går praktisk til hvordan du arbejder med kontakt, blandt andet når du skal håndtere elever der får det svært eller har følelsesladede reaktioner i undervisningen eller når du bliver udfordret i dit arbejde udenfor yogalokalet. Vi kigger på det psykologiske maskinrum bag lærer/elevrelationen og du får et blik for faldgruber og ressourcer i dit arbejde med begge sider af denne relation. Uddannelsen zoomer langsomt ud fra det enkelte individs psykologi til at give dig en psykologfaglig vinkel på dit arbejde med relationer, med grupper, med de organisationer som er en del af dit arbejdsliv og med dit eget lederskab.

    Yogahistorie

    Som en hjælp til at stå stærkere i din egen rolle som yogalærer, giver  Birgitte dig et indblik i den nyeste viden om yogaens historie. Du lærer hvordan den fysiske praksis har udviklet sig igennem tiden, hvad der har ledt op til, at det sensoriske lige nu får en renæssance indenfor moderne yoga samt hvordan det moderne yogalokale rummer ekkoer af tidligere måder at organisere sig på når man har ville videregive yoga som tradition. Et blik på den tradition du er en del af, giver dig ressourcer til at tage aktivt stilling at finde frem til dit eget bidrag til fremtidens yogatraditioner.

    En typisk dag: 

    -Tjek ind

    -Yogaklasse (demo af teknik/værktøj)

    -Fagligt oplæg (med Birgitte og evt. gæstelærer)

    -Gennemgang af teknik/undervisningsværktøj

    -Procesarbejde, gruppearbejde eller øvelser

    -Kort yogaklasse/meditation

    Der indlægges en times frokostpause samt to kortere pauser i løbet af dagen. På de dage hvor vi har en gæstelærer på besøg kan programmet se anderledes ud. 

    Program og datoer:

    Uddannelsen består af 100 lektioner a´45 minutter. Timerne er fordelt mellem 4 moduler samt 3 mindre hjemmeopgaver der og bruges som materiale i undervisningen af næste modul. Du skal være indstillet på at prioritere et kort gruppearbejde mellem de to sidste moduler der kræver du mødes (evt. online) med et par af dine kolleger og udarbejder et oplæg.

    Program for hvert modul:

    Fredag 13.00-18.00

    Lørdag 9.00-18.00

    Søndag 9.00-17.00

    Datoer:

    Modul 1 Ligger den 4-6 december 2020

    Modul 2 ligger den 8-10. januar 2021

    Modul 3 ligger den 5-7 februar 2021

    Modul 4 ligger den 5-7. marts 2021

    Optagelseskrav:

    Kurset henvender sig til dig, der allerede har minimum 100 timers yogalæreruddannelse i bagagen. Det er en fordel hvis du allerede er i gang med at undervise, men ikke et krav. Hvis du har påbegyndt din første yogalæreruddannelse, så kontakt Birgitte for at afklare om du kan starte.

    Hvis du har en historik omkring psykisk sygdom, stresssygemeldinger, sorg, traume eller krise, så ring eller skriv til Birgitte og få en snak om dette så i sammen kan vurdere om uddannelsen er det rigtige for dig, samt hvordan den evt. kunne møde dine behov.

    Der udstedes kursusbevis for deltagelse efter at uddannelsen er afsluttet. Kursusbevis gives kun til deltagere, der har deltaget i minimum 90% af undervisningen og har lavet de hjemmeopgaver, der ligger mellem modulerne. Der afholdes ikke eksamen.

    Pris, booking, betaling og betingelser:

    Uddannelsen koster 16.000 kr. Max 10 deltagere per hold.
    Der er mulighed for at betale i max 3 rater inden uddannelsen starter.
    Du er velkommen til at kontakte Birgitte personlige på telefon eller e-mail, inden du tilmelder dig, hvis du vil vide mere om uddannelsen (mobil: 26169309).

    Du tilmelder dig uddannelsen ved at skrive til info@birgittegorm.com hvorefter du får tilsendt en elektronisk faktura. Ved tilmelding skal du i din mail skrive dit fulde navn og adresse. Hvis du skal have et firma til at betale for uddannelsen så oplys venligst CVR nummer, firmanavn og adresse. Vedhæft gerne bevis for din yogalæreruddannelse eller skriv to linjer om din baggrund.

    Du reserverer din plads ved at indbetale første rate på 4000 kr. Det resterende beløb betales over max to rater (hhv. 1. juli og 1. oktober 2020 med mindre andet er aftalt). Det samlede beløb skal være indbetalt senest 15.oktober 2020. Indbetalinger refunderes ikke, med mindre Birgitte selv aflyser uddannelsen. Beløbet kan ikke overføres til senere events eller uddannelser. Der gives ikke undtagelser til dette.

    Undervisere:

    Birgitte Gorm Hansen – Cand.Psych. (Phd) og yogalærer.

    Birgitte kombinerer en psykologfaglig baggrund  med mere end 10 års erfaring i at undervise og uddanne yogalærere. Hun har arbejdet med sensorisk sprog igennem de sidste 18 år og har studeret med flere pionerer indenfor sansebaseret yoga, somatic movement og somatisk meditation.  I 2016 udbød hun Skandinaviens første yogalæreruddannelse der fokuserede på psykologien bag yogalærerjobbet.  Hun har været gæstelærer på yogalæreruddannelser, både i Danmark og internationalt hvor hun underviser i psykologi for yogalærere, moderne yogahistorie, sensorisk alignment, somatisk bevægelse, open flow yoga, meditation og skyggearbejde (Big Mind processer).

    På denne uddannelse trækker hun yderligere på sin akademiske baggrund som psykolog og forsker indenfor organisation og ledelse samt på metodiske greb fra Big Mind og proceskonsultation. Birgitte har praktiseret buddhistisk meditation siden 1992 og begyndte til yoga i midten af 1990erne. I de næste par år videreuddanner hun sig indenfor SOMA embodiment og Somatic Experiencing.

    Frank Vestergaard Olsen – cand.Psych (aut.)

    Vi er så heldige at have autoriseret psykolog og mindfulnessinstruktør Frank vestergaard Olsen med som gæstelærer på uddannelsen. Frank vil gennemgå ny viden om nervesystemet og dele ud af sin mangeårige erfaring med at arbejde ressourceorienteret med sårbare mennesker både i terapi og i undervisningssammenhænge. Frank er specialiseret i psykotraumatologi og bruger Somatic Experiencing og mindfullnesstræning i sit arbejde med mennesker ramt af sorg, krise og stress. Han har mange års erfaring med at supervisere og undervise profesionelle indenfor dette område og er medstifter af SE-foreningen og Traumeheling Aps. Frank har tillige erfaring indenfor arbejdet med spiritual emergency og var i 1980érne en af initiativetagerne bag foreningen SEB (Spiritual Emergency Network), en krise og beredskabsgruppe under Stanislav Groff.

    Frank underviser 2 dage på uddannelsen 

    Mia Mourier, yogaterapeut

    Mia er en af Danmarks første Yogaterapeuter. Hun er førende indenfor yogaterapi for mental sundhed og kvindehelse og arbejder til daglig med yogaterapi i individuelle sessioner og terapeutiske yogahold. Mia har mere end 1600 uddannelsestimer indenfor yoga, anatomi, traume-behandling og ikke mindst Yogaterapi, og er akkrediteret af the British Council of Yoga Therapy (BCYT). De seneste år har hun arbejdet på at færdiggøre sin certificering hos International Association of Yoga Therapists (IAYT) i USA. På uddannelsen underviser Mia en inspirationsklasse og deler efterfølgende ud af sin erfaring med at undervise enetimer i hendes arbejde som yogaterapeut. Hun vil især fortælle om hende arbejde med støttende forløb til klienter ramt af stress, længere sygdomsforløb og krise. Mia fortæller lidt om, hvordan hun aflæser kroppe, sind og bevægelsesmønstre i forhold til ubalancer og uhensigtsmæssigheder og hvordan hun bruger dette på sine yogahold. 

    Mia underviser inspirationsklasse på uddannelsen

  • Sensorisk alignment (workshop for yogalærere)

    Sensorisk alignment (workshop for yogalærere)

    I yoga opfordrer vi ofte eleverne til at ”lytte til kroppen”, blandt andet for at undgå skader. Men ofte har vi ikke de pædagogiske værktøjer til at lære eleven hvad det betyder i praksis. Lige nu kigger moderne yoga til sansningen af kroppen som et kompas, der kan supplere de ”one size” alignmentprincipper som vi tidligere har brugt som rettesnor. Tilbage står vi som undervisere med en ny udfordring: Nemlig at blive bedre til at lære eleven at justere sin praksis indefra og ikke kun korrigere sin praksis udefra.

    Hvilke sansninger skal vi opfordre eleven at overgive sig til og hvilke sansninger kræver handling? Hvordan lærer vi eleven selv at mærke forskellen på de to? Hvordan tilpasser vi alignmentprincipper til den enkelte, når vi står overfor en yogaklasse med 20-30 elever der alle har en unik kropsbygning og subjektiv oplevelse af kroppen? Hvad giver det eleven at arbejde systematisk med sit indre sansekompas og hvordan hænger det sammen med yogatraditionen og dens filosofier?

    På denne workshop bliver du introduceret for en metode til at træne dine elever i, at handle på det, de selv kan mærke. Du får en kropslig erfaring med sansebaseret bevægelse, samt inspiration til at introducere et sensorisk lag i dit undervisningssprog.

    Workshoppen er åben for yogalærere. De værktøjer du bliver introduceret til kan bruges på tværs af yogaformer og er ikke knyttet til en bestemt stilart. På dagen fokuserer vi dog primært på alignmentbaseret yoga i flow.

    Du får:

    Baggrundsviden om den ”sensoriske vending” som er på vej ind i moderne yoga.

    En længere yogaklasse der demonstrerer et par af de pædagogiske principper bag sensorisk alignment.

    Inspiration til at koblingen mellem alignmentbaseret yoga og sansetræning i din undervisning (sensitization).

    Workshoppens tema ligger i forlængelse af weekendkurset om ullola for yogalærere , men kan sagtens tages som et selvstændigt kursus.

    Pris: 785 kr

    Booking & Betingelser:

    Skriv en email til Birgitte for at høre om ledige pladser. Ledige pladser bookes kun mod ikke-refunderbar betaling. Brug mobile pay 15296 eller bed om en elektronisk faktura. Hvis faktura skal udstedes til dit firma, så husk at inkludere CVR nummer og firmaadresse i din email. Ved aflysning fra deltagere refunderes beløbet ikke. Ved aflysning fra Birgitte refunderes det fulde beløb. Du er fri til at sælge din plads videre til en anden yogalærer hvis du bliver forhindret.

  • Sensorisk Alignment (Venteliste! Ny dato 2. Feb. 2020)

    Sensorisk Alignment (Venteliste! Ny dato 2. Feb. 2020)

    I yoga opfordrer vi ofte eleverne til at ”lytte til kroppen”, blandt andet for at undgå skader. Men ofte har vi ikke de pædagogiske værktøjer til at lære eleven hvad det betyder i praksis. Lige nu kigger moderne yoga til sansningen af kroppen som et kompas, der kan supplere de ”one size” alignmentprincipper som vi tidligere har brugt som rettesnor. Tilbage står vi som undervisere med en ny udfordring: Nemlig at blive bedre til at lære eleven at justere sin praksis indefra og ikke kun korrigere sin praksis udefra.

    Hvilke sansninger skal vi opfordre eleven at overgive sig til og hvilke sansninger kræver handling? Hvordan lærer vi eleven selv at mærke forskellen på de to? Hvordan tilpasser vi alignmentprincipper til den enkelte, når vi står overfor en yogaklasse med 20-30 elever der alle har en unik kropsbygning og subjektiv oplevelse af kroppen? Hvad giver det eleven at arbejde systematisk med sit indre sansekompas og hvordan hænger det sammen med yogatraditionen og dens filosofier?

    På denne workshop bliver du introduceret for en metode til at træne dine elever i, at handle på det, de selv kan mærke. Du får en kropslig erfaring med sansebaseret bevægelse, samt inspiration til at introducere et sensorisk lag i dit undervisningssprog.

    Workshoppen er åben for yogalærere. De værktøjer du bliver introduceret til kan bruges på tværs af yogaformer og er ikke knyttet til en bestemt stilart. På dagen fokuserer vi dog primært på alignmentbaseret yoga i flow.

    Du får:

    Baggrundsviden om den ”sensoriske vending” som er på vej ind i moderne yoga.

    En meditativ, dynamisk yogapraksis der demonstrerer et par af de pædagogiske principper bag sensorisk alignment.

    Praktiske tips til at koblingen mellem alignmentbaseret yoga og sansetræning i din undervisning (sensitization).

    Workshoppens tema ligger i forlængelse af weekendkurset om ullola for yogalærere , men kan sagtens tages som et selvstændigt kursus.

    Pris: 785 kr

    Booking & Betingelser:

    Skriv en email til Birgitte for at høre om ledige pladser. Ledige pladser bookes kun mod ikke-refunderbar betaling. Brug mobile pay 15296 eller bed om en elektronisk faktura. Hvis faktura skal udstedes til dit firma, så husk at inkludere CVR nummer og firmaadresse i din email. Ved aflysning fra deltagere refunderes beløbet ikke. Ved aflysning fra Birgitte refunderes det fulde beløb. Du er fri til at sælge din plads videre til en anden yogalærer hvis du bliver forhindret.