Birgitte kommer til Vejen Idrætscenter med denne aftenworkshop for dig der elsker flow-baseret yoga. På workshoppen introducerer hun dig for det frie åndedræt (svaramukta) gennem Enkle. cirkulære og bølgende flows der foregår i dit eget åndedræts rytme (ullola).

Klassen inviterer dig til at forløse og følge dit eget naturligt åndedræt når du bevæger dig igennem de fysiske stillinger og bygger bro mellem bevægelse og meditation.

Vi starter med en åndedrætsmeditation som vi tager med os ind i et enkelt, meditativt flow af yogastillinger der ikke kræver den store styrke eller smidighed. Flowet lander i en længere afspænding, en siddende meditation og kort snak om yoga og åndedrættet hvor du kan stille spørgsmål.

Medbring eventuelt et ekstra tæppe og en pude/klods du kan sidde på til sidst.

Pris: 349 kr.

Tid: 17.30-20.30

Workshoppen åbner for booking i februar, link på vej.